Til efternavn hedder han Bonde, han er oprindeligt uddannet Bager og er nu Butiksleder i Thise. Fornavnet er Jens. Godt et år efter genstarten har Thise Købmandshandel ApS ansat en fuldtids butiksleder. Indtil videre har butikken kørt med 3 ansatte, der delte opgaverne sammen med bestyrelsen. Nu var tiden kommet til en ændring i strukturen. Det første år er gået meget godt med helt ny butik, god opbakning, mange frivillige og stigende omsætning. Jens Bonde har arbejdet som butiksleder gennem de sidste 5-6 år i det vestjyske. Efter en uges ansættelse kribler det i fingrene for at komme i gang med justeringer, nyindretninger og en masse nye idéer står på spring. Fredag eftermiddag var der reception med champagne, kransekage, kaffe og slush-ice til børnene. Rigtig mange benyttede chancen og fik sagt velkommen til den nye butiksleder.
Bonde, Bager og Butiksleder
Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen Kategorier:Lokalt nyt Tags:Thise/Sundsøre