Café Borgen – beliggende lige ved Spøttrup Borg – det tidligere Traktørstedet – drives af lærere og elever fra Skolecentret på Bustrup Hovedgård.
Siden 2015 har Skolecentret Bustrup forpagtet den smukke café og drevet den som en social-økonomisk virksomhed. Her får unge og voksne mulighed for at arbejde på en rigtig arbejdsplads med pædagogisk opbakning.
I café Borgen er vi bl. a kendt for Borgens Gryde, vores gode kringle og æblekage.
Vi serverer lette frokostretter som for eksempel stjerneskud og frikadeller med kartoffelsalat samt Borgens Burger med pommes frittes.
Der vil være ild i pejsen, spil til børnene og varm kakao med flødeskum samt tæpper til at tage med udenfor. Vi glæder os til at se mange gode folk, nu når sommersæsonen går i gang fra maj til september. Vi har åbent dagligt fra kl 11 til 16 undtagen mandag (ligesom Spøttrup Borg). Salen kan i øvrigt lejes hele året rundt efter aftale.
I Kristi Himmelfartsdagene kommer der fart på. Der er nemlig VM i Middelalder Kamp med deltagere i fuld udrustning fra mange lande lige fra Argentina til Finland og Australien. Fredag og lørdag er der musikere på scenen i parken og god aftensmad i caféen. Vi glæder os til at servere for alle jer, som kommer til Spøttrup Borg!