Af Jesper Bach
07-10-2018
Team Salling/Sabro var en tur i Aarhus Ab i går. En hård opgave på papiret og vi måtte undvære 1 hs Anders Pontoppidan pga han var i udlandet.
Holdet denne lørdag bestod af Jesper Bach, Morten Hansen, Peter Guldbjerg, Nils markfoged, Mads Henningsen og 3 div debut til Alexander Brandt samt Tine Juul, Ann Katrine Lind, Maiken Slorup og Sofie Bæk.
Lad os erkende med det samme at Aarhus Ab var bedre end os og de fik en 13-0 sejr.
Tættest på var det unge Talent fra Hjerk Maiken Slorup som tabte meget tæt i 3 sæt mod en god dame fra AB.
VI var ok med i flere af kampene men når vi møder de bedre hold i 3 division så mangler vi det sidste. Vores niveau er til bunden af 3 division – toppen af Danmarksserien og når vi møder de bedre hold i 3 div, så mangler vi noget.
Dagens spiller blev unge Maiken Slorup Johansen. Hun kæmpede bravt i 1 ds og flot at hun allerede kan være med på 3 divisions niveau i en så tidlig alder. 1 dd vd Ann katrine og Tine Juul de hev også et sæt mod et rigtig godt damedouble fra Ab.
Team Salling kredsserie mødte i dag topholdet Højbjerg i Resen Hallen. Her tabte vi 1-12 og dagens sejr stod Rebekka Christensen for.
Vi må op på hesten igen. Heldigvis er vi forberedt på at begge hold kommer til at kæmpe for overlevelse..
Næste kamp for begge hold er den 27/10. 3 div spiller i Resen mod Ikast mens Kredsserien spiller i Svenstrup.
På billedet ses 3 div holdet.