Langt de fleste af 700 gæster til gallapremieren på den 25. James Bond-film i KulturCenter Skive torsdag aften havde sat alle sejl til.
Det fortæller direktør Knud Bjerre, KulturCenter Skive, der med en gimmick i form af en Daniel Craig-maske fik sat en uhøjtidelig og humoristisk scene for aftenen for aftenen.
– Det var en fin aften, hvor det lykkedes os dels at få skabt en spændende optakt til en film, som mange har glædet sig til – og som vi selv har store forventninger til. Dels fik vi også mange positive tilbagemeldinger fra vores gæster, og det er vi naturligvis glade for, fortæller Knud Bjerre.
Ikke alene gæsterne i kulturcentret torsdag aften, men også anmelderne har fundet de store superlativer frem til den film, der bliver Daniel Craigs sidste i den ikoniske hovedrolle.
Cinema4 i KulturCenter Skive sikrer også, at alle på Skive-egnen får muligheden for at opleve filmen, der vises flere gange dagligt langt ind i oktober måned.
Foto: kulturcentrets egen fotograf Birgitte Boll Christensen.