Indhold:
GreenLab Skive er åbnet
Den gyldne saks kom i brug, da det grønne bånd til GreenLab Skive officielt blev åbnet i november
Skandinaviens Biogaskonference 2017 i Skive
Et års arbejde med at planlægge den store biogaskonference kulminere- de i november, da 500 besøgende og branchefolk inden for biogas samledes i Skive
Biogas kan være med til at redde kloden
Forskerne alarmerer. Vi skal omstille til grønt nu, hvis vi skal bevare kloden, som vi kender den. Biogas er et af svarene
Skive er foregangskommune inden for biogas
Skive Kommune er centrum for grøn energi, og inspirationen rækker ud over landegrænsen
Nyt prpojekt om bæredygtige boliger gror i Skive
Nye autismeboliger i Skive skal bygges efter principper om cirkulær økonomi
Billigere varmeløsning testes i land- områderne
Borgere i landområderne kan gen- nem fælles varmeforsyning få lige så billig varme som i byerne
Skive fornyer sin strategi for klima og energi
I 2018 kommer der en opdateret version af Skive Kommunes Klima og Energistrategi
Hvad sker der i Energibyen Skive i 2018
Der venter mange spændende op- gaver for Energibyen Skive i det nye år
Året der gik i Energibyen Skive
GreenLab Skive er officielt åbnet
Den gyldne saks kom i brug, da det grønne bånd til GreenLab Skive blev klippet ved et flot anlagt arrangement.
GreenLab Skive er nu åbnet officielt. Det skete ved en stor åbnings- ceremoni 9. november med deltagelse af omkring 200 mennesker, herunder politikere, partnere og forretningsforbindelser.
Åbningen af GreenLab Skive fandt sted i forbindelse med Skandinaviens Biogaskonference 2017, der blev holdt i Skive. Dermed havde flere af konferencegæsterne også mulighed for at overvære åbnings- ceremonien.
Sammenhængen mellem de to skal findes i, at GreenLab Skive dels bliv- er finansieret af Interreg gennem Bi- ogas2020.
Senest har den norske virksomhed Quantafuel valgt at investere 100 millioner kroner i projektet og dermed blive en del af erhvervsparken. Det vidner om, hvor attraktiv både GreenLab Skive og Skive Kommune er for virksomheder inden for grøn omstilling.
Med den officielle åbning af GreenLab Skive er man nu klar til at tage første spadestik til det, der bliver Europas største testcenter inden for grøn energi.
Skandinavisk biogaskonference trak over 500 til Skive
Den 8. og 9. november var Skive vært for en stor skandinavisk konference om biogas, der samlede 500 deltagere og udstillere.
Det var stolte arrangører fra Energibyen Skive, der efter mange måneders intens planlægning endelig kunne slå dørene op til Skandinaviens Biogaskonference 2017 i Kulturcenter Limfjord, hvor flere end 500 deltagere og udstillere samledes.
Den officielle velkomst blev indledt af Skive Kommunes fungerende borgmester Preben Andersen (DF), som blandt andet fortalte om kommunens mange tiltag inden for biogas. Velkomstseancen blev fortsat af svenske Anders Mathiasson, der er formand for European Biogas Association. Han fremhævede Danmark som et af de lande, der var godt med i udnyttelsen af biogas.
Efter den officielle åbning var dagen opdelt i en række spor med forskellige oplægsholdere. Emnerne var blandt andet ’biogas som forretning’, og ’hvordan når vi vores energimål i 2030?’. Dertil var der matchmaking med 50 deltagere, der samlet holdt 60 møder.
På dag to kom konferencedeltagerne rundt på forskellige studieture til virksomheder, der alle arbejder med grøn energi, herunder Thise Mejeri og Maabjerg Energy Center. Om eftermiddagen deltog flere i åbininsceremonien for Greenlab Skive.
Biogas kan være med til at redde kloden
Forskerne alarmerer om klodens tilstand, der skal gøres noget nu. Brugen af fossilt brændstof skal reduceres kraftigt, og biogas er et af de alternative brændsler, der kan være med til at sikre klodens eksistens.
På det seneste har man kunnet læse om 15.000 forskere, der advarer menneskeheden om klodens tilstand. De fortæller, at hvis vi ikke for alvor bremser op i forhold til brug af fos- sile brændstoffer nu, kan det meget snart være for sent i forhold til at redde den klode, vi kender i dag. Et af midlerne i kampen for klodens miljø er biogas. Og netop biogas var den i november omdrejningspunktet for Skandinaviens Biogaskonference 2017, der blev holdt i Skive.
På konferencen stillede direktøren for miljøtænketanken Concito, Christian Ibsen, spørgsmålet ’Hvordan når vi FN’s klimamål i 2030?’. Han var enig med forskerne. For hvis ikke vi i 2030 skal lægge vores livsstil radikalt om, er der behov for, at vi allerede nu gør langt mere for at begrænse den globale temperaturstigning til to grader inden år 2100.
Skive er foregangskommune inden for biogas
Når vi snakker grøn omstilling i Danmark, så ligger Skive helt i front. Men ambitionerne er større og strækker sig ud over landegrænsen. I Skive Kommune har man i flere år arbejdet med den grønne omstilling, blandt andet er der mange tiltag inden for biogas i kommunen. Mange kender i den forbindelse til det meget omtalte GreenLab Skive. hvor biogas er et væsentligt omdrejningspunkt. Men faktisk er biogassen langt mere nærværende i kommunens dagligdag, idet 55 af Skive Kommunes køretøjer benytter sig af biogas. Det drejer sig blandt andet om bilerne i administrationen og hjemmeplejen samt 15 handicapbusser. Dertil kommer der, at 11 regional- og bybusser også kører på biogas. Dette var en af de ting, der blev fremhævet, da Skive var vært for Skandinaviens Biogaskonference 2017 i november.
Flere af de internationale gæster på konferencen gav udtryk for, at Skive Kommune med sine høje ambitioner for grøn omstilling er centrum for produktion af vedvarende energi og dermed et oplagt sted for en stor biogaskonference, samt at andre byer og lande kan lære af Skives erfaringer.
Nyt projekt om bæredygtige boliger gror i Skive
Der arbejdes på et nyt projekt, der skal lade kommende autismeboliger i Skive blive opført efter principper i cirkulær økonomi. Energibyen Skive har fået bevilget midler til at lave et udbud, så byggeriet af kommende autismebolger i Skive kan udføres efter principper i cirkulær økonomi.
Selve byggeprojektet med autismeboligerne er igangsat, men sat på pause for at få de cirkulære løsninger tænkt ind i udbudet, men uden at prisen stiger som følge af de nye krav. Ud fra de cirkulære principper er det et krav i udbudet, at husene skal bygges sådan, at der ikke skabes affald under opførelsen, ombygning og nedbrydning. Komponenterne, der bruges i byggeriet, skal blandt andet designes, så de kan bruges i nyt byggeri efter en årrække.
Byggeriet af boligerne bliver en af de største og første af sin art, når de engang i 2020 bliver en realitet. Det er Region Midtjylland, der gen- nem programmet Circularity City har finansieret udbudet. Circularity City er et konsortie, der skal stå for ta udbrede cirkulær økonomi i regionen. Projektet har til formål at skaffe viden og erfaring om implementering af af cirkulære krav i udbudsmaterialer samt inspirere kommuner og staten til at gå forrest med cirkulær økonimi.
Billigere varmeløsning testes i landområderne
En billigere løsning med fælles varmeforsyning til borgere i landområder testes lige nu i Hvidbjerg vest for Skive.
Skive-virksomheden Suntherm står bag produktionen af varmepumper, der skal levere billigere varme til borgere i små byer og landområder i Skive Kommune.
Skive Kommune har hjulpet Suntherm med at finde testværter blandt borgere i Hvidbjerg og med at holde borgermøde i efteråret.
Løsningen er en fælles varmeforsyning, hvor borgerne går sammen i en varmeforening. Foreningen står for at indkøbe et antal af varmepumper, der installeres i privathjemmene. Suntherm sørger for at installere varmepumperne, og for at pumperne kører effektivt i forhold til den enkelte husstands behov og for- brugsmønster.
Med varmepumperne kan borgere i landområder få lige så billig varme som i byerne. Husstanden betaler en tilslutningsomkostning på 15.000 kroner plus det årlige forbrug.
Indtil videre er Hvidbjerg-området eneste testområde. Der er 300 hus- stande i området, 10 husstande har sagt ja til at være testværter, og 50 husstande har vist interesse.
Til foråret udvides antallet af testværter fra 20 til 35.
Skive fornyer sin strategi for klima og energi
Skive Kommune forbedrer og opdaterer sin Klima og Ener- gistrategi. For stadig at kunne være i front med den grønne omstilling, går vi op i et højere gear.
I Skive Kommune arbejder vi ud fra vores ambitiøse Klima og Energistrategi, hvis overordnede mål er CO2-neutralitet i 2029.
I 2018 skal en ny og opdateret strategi ligge klar, og vi er allerede i fuld gang med arbejdet.
Den kommende Klima og Energistrategi fokuserer på fire områder: Energiomstilling, energieffektivitet, ressourceomstlling og transport. Energiomstlling indebærer etablering af nye vindmøller, solceller, grøn fjernvarme og øget produktion af biogas.
Energieffektiviteten skal forbedres i de private husstande samt i industrien, både virksomheder og landbrug.
Ressourceomstillingen indebærer affaldshåndteringen, cirkulær økonomi og genanvendelse af byggematerialer. Herunder hører også GreenLab Skive, der skal bygges i Kåstrup.
GreenLab Skive er en erhvervsudviklingspark med et symbiotisk setup, hvor den overskydende energi og affaldsressourcer bruges til at teste, demontrationsprojekter og andre projekter inden for grønne energisystemer og grøn gas.
Kernen i GreenLab Skive er et gigantisk power-to-gas anlæg.
Sidste fokusområder er transport, hvor der lægges vægt på den grønne transportsektor, mobility (fælles transportløsninger), og kollektiv trasnport.
Hvad sker der i Energibyen Skive i 2018?
Et projekt afsluttes, der tages spadestik i GreenLab Skive, og en fornyet klimastrategi præsenteres.
Når duften af fyrværkerikrudt i luften har fortaget sig, kransekagen og champagnen er fordøjet, og vi skriver 2018, er der nok af opgaver at tage fat på for Energibyen Skive.
Vi glæder os til det nye år, hvor vi opsamler de endelige resultater fra tre års arbejde i det store skandinaviske projekt, Biogas2020.
2018 bliver også året, hvor der tages de første spadestik i GreenLab Skive, og tre virksomheder begynder byggeriet i erhvervs- og testparken. Inden længe bliver der masser af byggeaktivitet i Kåstrup.
Alt dette sker i ly af Skive Kommunes Klima og Energistrategi, som præsenteres i en fornyet og op- dateret udgave i 2018. Vi er i fuld gang med arbejdet.