Følgende er fra Museum Sallings infostandere ved udgravningen.

I uge 46 2017 begyndte Museum Salling en arkæologisk udgravning af et større område omkring Thise Mejeri. Udgravningen vil give et indblik i, hvorledes menneskerne på stedet for ca. 85 generationer siden både skabte og oplevede historien.

Da Thise mejeri står for at skulle udvide, er der tidligere i år blevet lavet en arkæologisk forundersøgelse på stedet. Forundersøgelsen viste, at der er spor efter en bebyggelse på stedet, der kan dateres til tiden omkring 500 f.Kr. På den tid begyndte datidens mennesker at gøre mere og mere brug af jern i deres hverdag, og det er derfor en tid, der markerer overgangen mellem Bronzealderen og Jernalderen. Disse spor bliver nu undersøgt i en egentlig arkæologisk udgravning.

I alt skal der udgraves et henved 1,9 ha stort område. Først skal pløjelaget fjernes med gravemaskine. I den blotlagte råjord vil der så kunne ses spor efter de datidige mennesker så som huse og andre af deres aktiviteter. Ved undersøgelsen af de forskellige spor vil der kunne blev gjort fund af diverse genstande, som datidens mennesker brugte i deres hverdag. Hvis arkæologerne er heldige, vil der måske endda kunne findes enkelte grave, da forundersøgelsen også viste visse spor i den retning.

Udgravningen vil vare til omkring uge 10 2018.

Muldlaget nu fjernet på et større område. På den herved blotlagte flade af råjord kan sporene efter alle de nedgravninger ses, som mennesker her har foretaget gennem tiden. Sporene viser sig ved større eller mindre pletter, der har en anden farve og/eller et andet indhold end den omkringliggende råjord. Blandt de spor, vi er i gang med at undersøge nærmere, er en grav og dele af mindst seks langhuse.

Graven

Som en overraskelse er der fundet en grav der ud fra dens form i overfladen meget vel kan være fra den del af bondestenalderen, der kaldes for Enkeltgravskulturen. Den tog sin begyndelse for 4.800 år siden, eller for det der svarer til ca. 160 generationer. Nyere DNA-forskning peger på, at det også var på det tidspunkt, at mennesker flere steder i Europa begyndte at kunne tåle mælk – en evne der antagelig kom med mennesker, der kom østfra. Hvis gravens alder holder stik, må dette siges at være et pudsigt historisk sammenfald, idet udvidelsen af Thise Mejeri netop har givet anledning til udgravningen og bekostes af mejeriet.

Langhusene

Indtil nu er der fundet dele af mindst seks langhuse i de muldafgravede arealer. Ud fra deres grundplan og forskellige fund ser de umiddelbart ud til at datere sig til tiden omkring 500 f.Kr. – eller det der svarer til henved 85 generationer siden.

Langhusene bestod dengang bl.a. af to parallelle rækker af stolper, der bar taget. De tagbærende stolper stod sætvis og dannede et langhus, som kaldes for et treskibet langhus. I dag er det ofte kun sporene efter de huller, som de tagbærende stolper blev sat i, som findes i den muldafrømmede flade. I heldige tilfælde kan man dog finde flere stolpehuller og andet, der kan sige noget om langhusets indretning.

Lidt unikt er der i et af langhusene fundet et kar ved indgangen til langhuset. Karret var gået itu, da det blev fundet, men sandsynligvis har de mennesker, der boede i huset, sat det der som en form for offerkar, for at det skulle gå dem vel.

 Billeder:

Området omkring Thise mejeri. Søgegrøfterne fra den forudgående arkæologiske forundersøgelse er markeret med rødt, og de områder, som nu skal udgraves, er angivet med blåt.

Graven fra Enkeltgravskulturen set i fladen umiddelbart under det moderne pløjelag. Resterne af en grøft omkring graven kan også ses.

De gule stokke på fotoet til venstre viser, hvor de tagbærende stolpehuller har stået i et af langhusene. Den røde pil viser, hvor der blev fundet et offerkar (se fotoet ovenfor), som var blevet placeret ved en af langhusets indgangsdøre. Der mangler et tagbærende stolpehul (markeret med grøn pil). Det blev senere i jernalderen gravet bort, da man her gravede et hul. De videre undersøgelser skal vise, hvor langt huset egentlig var.

En skitse og et tværsnit på langs der viser, hvorledes et langhus har været indrettet med tagbærende stolper (markeret med gult), som var gravet ned i jorden, og med henholdsvis en stald- og en beboelsesende. Kilde: http://elearn.museumscenteraars.dk/media/jernalderhus.pdf