Thise Menighedsråd inviterer til spændende foredrag med Familie på Farten.
Det afvikles selvfølgelig under hensyntagen til gældende Corona regler.
Anne Grethe og Helge pakker endnu en gang deres gamle LandCruiser – og skiber den over Atlanten til Nordamerika…
Fra Halifax i det sydøstlige Canada er kursen Alaska – mod nordvest…
I 180 dage bliver LandCruiseren en rullende pensionistbolig på 44.000 kilometer nordamerikanske veje…
Foredraget er en historie om:
– at være sammen om alt i døgnets 24 timer…
– at føle sig helt alene i Verden…
– at møde gæstfrihed og hjælpsomhed…
– at forspise sig i hummer…
– at leve af fladbrød fire dage i træk…
– at hilse på Leif den Lykkelige…
– at flygte fra en bjørn med to unger…
– at se et vejskilt med ”400 km. til næste tankstation”…
– at skære sig i fingeren 300 km. fra nærmeste læge…
– at besøge danske udvandrere…
– at vende hø med hesteforspand i Alaska…
– at blive bedstemor for femte gang og ikke se sit nye barnebarn i fire måneder…
– at sparke dæk med trucker-chauffører på uendelige veje…
– at vaske guld og sig selv i floderne…
– at lytte til ulvekoncert i vildmarken…
– at finde en ny lejrplads hver eneste dag i et halvt år…
Og meget mere, som Anne Grethe og Helge fortæller om til 900 billeder underbygget af musik.
Thise Forsamlingshus mandag den 16. nov. Kl. 19.