111 personer, der alle laver frivilligt socialt arbejde til gavn for borgerne i Skive Kommune, trodsede juletravlheden
og deltog i Café Frivillig med temaet: ”Nyttig Viden og Netværk”.
De 111 personer repræsenterede min. 70 forskellige frivillige sociale indsatser og områder, så der var rig mulighed
for erfaringsudveksling, netværk – og godt samvær.
Stemningen var hyggelig, og snakken gik godt på kryds og tværs, og mellem unge og ældre.
Efter velkomst og frivilligguidens nationalsang, ”Alt ka la sig gøre – prøv at turde tør det ” fik Anders Bonde ordet.
Anders Bonde leverede et vedkommende, tankevækkende og humoristisk indlæg med overskriften ”Humor er ikke kun for sjov”.
”Hvem er de andre?” var næste programpunkt. Her præsenterede 6 af de nye/nyere deres frivillige sociale indsatser og projekter:
”Frivillig Gældsrådgivning”: Et 3 årigt projekt. Frivillige økonomikyndige rådgivere og vejledere hjælper alle med ondt i økonomien, eller med forebyggelse. Formålet med den frivillige gældsrådgivning er at hjælpe udsatte borgere til at få et overblik over deres økonomiske situation, og til at motivere dem til at reducere deres gæld. Den Frivillige Gældsrådgivning henvender sig til alle aldersgrupper, men i markedsføringen vil der blive gjort en særlig indsats for at få tilbuddet ud til ungegruppen.
Mere viden: kontakt June Crondahl, KFUM “På fode igen” mail: juc@kfumsoc.dk tlf. 31 12 79 91
”Trivselsagenterne”: Frivillighedscenter Skive og Socialafdelingen i Skive Kommune har i samarbejde igangsat en proces, som har til formål at inddrage frivillighed indenfor det sociale område, for handicappede og udsatte borgere, i Skive Kommune. Et 3 årigt projekt støttet af Skive Byråd v/Social- og Ældreudvalget. Projektet skal sætte fokus på: At der er skabes øget forståelse og rummelighed for handicappede i civilsamfundet, samt øget inkludering af handicappede i samfundets fællesskaber. At borgerne opnår øget trivsel ved at modtage frivillighed fra det omgivende samfund, men ligeledes ved at yde en frivillig indsats overfor andre både blandt ligestillede, men også i civil samfundets fællesskaber.
Mere viden: Kontakt Olivia Stokholm tlf.: 40 96 18 02 mail: olss@skivekommune.dk
”Tryghedstjenesten”: Frivillige sidder ved døende som vågekoner. Kommer også gerne som aflastning hos kronisk syge.
Frivilliggruppen havde sidste år ca. 200 besøg.
Mere viden: http://www.plejeogomsorgskive.dk/aktiviteter/frivillige/tryghedstjenesten/
”Veterancafeerne”: Er for tidligere og nuværende udsendte soldater og andre. Mødes hver anden onsdag. Nyt tilbud til pårørende i Pårørende-cafe, der starter til januar. Et sted at tale om savn mv. Vil også have fokus på børnene, forældre, søskende. For veteraner er der ca. 6 aktiviteter om året som er udover møderne hver anden onsdag.
Mere viden: Kontakt Preben Sloth tlf. +45 2395 2370
”Diff-friends”: 5 piger fra gymnasiet er frivillige besøgsvenner for psykisk syge og udviklingshæmmede. De vil gerne have mange flere unge med som frivillige. Er startet på Nattergalevej. Diff-friends synes det er vigtigt det er frivillige der besøger, så der ikke kun er samvær med ansat personale.
”Kultur På Tværs/Venligboerne”: Arbejder med integration. Arbejder for at fremme integration for indvandre og deres børn mv.
Startede i 2008 med Stig Seidenfaden som initiativtager. ”Mod til forskellighed med respekt” er nogle af nøgleordene i det frivillige arbejde.
Mere viden: www.Kulturpt.dk og Facebook – venligboerne skive og omegn.
Frivillighedscenter Skive har medvirket ved opstart og igangsætning af de første 5 indsatser, bakker fortsat disse – og mange andre op – og er med i styregruppen for projekt Frivillig Gældsrådgivning og Trivselsagenterne.
Uddybende om disse og om mange andre frivillige indsatser, frivillige foreninger og -grupper se www.frivillighedscenterskive.dk
Efter en lækker ”Salling platte” kreeret af Kulturcenter Limfjord, sluttede Café Frivillig med filmen ”De urørlige”. Filmen ”De urørlige” er en påmindelse om at vi skal se mennesket bag facaden, uanset hvilken adfærd eller fysisk fremtræden, der først springer i øjnene.
En dreng gik på en strand med sin far.
Stranden var fuld af søstjerner, der var skyllet op på land.
Da drengen begyndte at samle dem op
og lægge dem forsigtigt ud i vandet,
sagde hans far:
”Det er spild af tid!
Der er 100.000 søstjerner her på stranden,
og du kan ikke redde dem alle,
hvilken forskel gør det ?”
Drengen samlede endnu en søstjerne op,
og lagde den ud i havet og sagde:
”For dén her . . . gør det en forskel!”