Naturpark Flyndersø – Sønder Lem Vig inviterer på fugletur med Leif Novrup ved Flyndersø torsdag den 4. maj kl. 19.00.
Pensioneret lære og engageret medlem af Dansk Ornitologisk Forening Leif Novrup vil tage deltagerne med på en smuk tur i den eventyrlige egeskov ved Flyndersø. Turen går ad stien ved snævringen, hvor vi vil nyde det smukke terræn og småfuglene som vi hører eller ser.
Vi vil kunne høre bogfinke, mejser, spætter, gærdesmutte, rødhals, sangdrossel og måske træløber med flere.
På søen vil vi kunne se den toppede lappedykker og skarv, som vi også vil se på rede på afstand.
Da det er træktid, har vi også mulighed for at høre de første sangere i skoven. Blandt andet gransanger, løvsanger og munk.
Er vi heldig hører vi også rørdrummens pauken og spotter en rørhøg, fiskeørn elle havørn.
Alle er velkommen og det er gratis at være med. Medbring kikkert og kaffe til efter turen.
fotograf Susanne Jensen.