På torsdag den 6. september udsender Elenas Grupperejser ApS deres første egentlige rejsebrochure, indeholdende alle planlagte grupperejser for 2019. Selvom det nok er den mindste rejsebrochure i Danmark med sammenlagt kun plads til 65 personer fordelt på de 6 ture der alle går til Kreta, er turene vidt forskellige. Der er mulighed for at opleve den græske påske på nærmeste hold, der er et male kursus hvor underviseren er den lokale billedkunstner Karin Ulrich, der er et kursus specielt tilegnet sangglade der kunne tænke sig en uge med sang under ledelse af kapelmester Rasmus Hollerup, der oprindelig kommer fra Skive, der er en forårstur hvor man kan opleve Kreta når alt blomstrer mens sneen på bjergene smelter, der er en sensommertur med vinsmagning og en masse kulinariske oplevelser og der er en decideret dametur hen på efteråret, hvor der allerede nu kun er få pladser tilbage.
På alle ture er Michael Halle fra Elenas Grupperejser ApS med som rejseleder og han vil tage de enkelte grupper med rundt til nogle af de steder hvor turisterne kun sjældent eller slet ikke kommer. ”For os handler det om at give vores gæster en oplevelse af hvordan Kreta egentlig er, væk fra turismens mylder og altså helt derud hvor det autentiske Kreta findes” fortæller Michael Halle.
Elenas Grupperejser’s ture henvender sig primært til det voksne publikum, der er glad for spændende unikke oplevelser og god mad, og både udflugter/kurser og mad er med i de enkelte rejser, der har afgange med SAS Charter fra både Billund, Aalborg og København og alle ligger udenfor den allervarmeste højsæson.
Udsendelsen af den nye rejsebrochure fejres i Elenas butik i Hem torsdag den 6. september hvor der er i dagens anledning er forlænget åbningstid (fra 10:00 – 19:00) og hvor der dagen igennem vil være øl og vand til alle der kommer, smagsprøver af alle de græske specialiteter der er i butikken og en rabat på 500 kr. pr. billet der bestilles til en af grupperejserne på selve dagen. Der vil naturligvis også være mulighed for at få udførlig information om de enkelte rejser af både Michael Halle og sønnen Victor Halle, der i dag er indehaver af både Elenas Grupperejser ApS og Elenas ApS, den græske butik i Hem.
”Idéen med en disse grupperejser er ikke noget vi kan tage æren af. Det startede faktisk med at flere af vores kunder spurgte om ikke vi kunne arrangere nogle rejser for små grupper, hvor jeg så kunne vise folk rundt på øen. Det tog vi til os og startede med en enkelt rejse her i september måned i år, som blev udsolgt på få uger. Derfor besluttede vi at starte mere konkret op med et decideret rejsebureau her i juli måned i år, så nu er vi spændte på at se hvor mange der er interesseret i disse grupperejser. Men det tegner umiddelbart godt, for den ene af turene for efteråret 2019 er så godt som allerede udsolgt” siger Michael Halle.
Der er typisk plads til 8 deltagere i en af Elenas grupperejser, lige med undtagelse af det rytmiske kor kursus hvor der er plads til 25 deltagere.