Heino Hansen er muligvis Skive-egnens – og Danmarks – pt. største komiker lige nu.
KulturCenter Skive præsenterer hans første klassiske standup-show nogensinde, ”Heino Hansens Første Comedy Show”, i koncertsalen nu på lørdag – og trods Skive Festival er det lykkedes at sælge flere end 900 billetter.
Nu er der kun få billetter tilbage til ”Heino Hansens Første Comedy Show” lørdag aften i KulturCenter Skive.
Det sker på trods af, at Skive Festival i år forventer at få omkring 10.000 gæster.
– Det er vi noget imponerede af, og nogle valgte – netop på grund af festivalen – at ombytte deres billetter til lørdag, så de i stedet gælder til Heinos ekstra show i KulturCenter Skive den 28. januar 2021. Det gav ingen problemer, for der var straks nogle, der var klar til at købe de billetter, der blev ledige.
Det fortæller Knud Bjerre, der er direktør i KulturCenter Skive.