Hele verden ser mod Limfjorden

Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen

Internationale landbrugs- og fødevarejournalister besøger Dansk Skaldyrcenter og GreenLab på fredag

Danske landbrugsprodukter er verdenskendte, og fra på fredag vil nogle af de klima- og miljø-løsninger, som fødevareerhvervet satser på ved Limfjorden, også være det. 25 journalister fra lande som Kina, Filippinerne, USA og Sydafrika besøger den 1. juli Dansk Skaldyrcenter på Mors og GreenLab ved Skive for at få et indblik i, hvordan vi her i landet forsøger at bidrage til et bedre vandmiljø og den grønne omstilling.

Studieturen er en del af den årlige verdenskongres for landbrugs- og fødevarejournalister, som Danmark i denne uge er vært for. 175 journalister fra 45 lande deltager, og en del af deltagerne kommer altså til Limfjordsegnen på fredag.

”Vi har planlagt de to besøg på skaldyrcentret og GreenLab, fordi vi gerne vil dele nogle af de helt konkrete miljø- og klima-indsatser, som vi er langt fremme med i Danmark og som kan være til inspiration i resten af verden. På Mors skal vi høre om muslinger som naturligt rensningsanlæg i Limfjorden, mens GreenLab-besøget har fokus på pyrolyse-teknikken, som Stiesdal præsenterer på det nye SkyClean-anlæg til produktion af grønt brændstof og CO2-lagring”, siger Erik Poulsen.

Han er politisk rådgiver i landboforeningen Fjordland og er guide på turen sammen med seniorrådgiver Henning Otte Hansen fra Institut for Fødevare- og ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

”Uanset om journalisterne kommer fra Østtimor, Ukraine, Sierra Leone eller Schweiz, så ved vi, at de tager oplevelserne med hjem og formidler de danske løsninger i egne fagmedier. Det er derfor en enestående chance for at dele ud af vores viden om vejene til et bæredygtigt fødevareerhverv”, siger Erik Poulsen.

Mink-fortælling til verdenskongres

Han ser også frem til et fælles arrangement for alle deltagere i verdenskongressen, når de torsdag besøger Landsskuet i Herning:

”Her møder de formanden for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, samt hans forgænger Martin Merrild, der forlod posten samme dag, som regeringen meddelte, at alle mink i Danmark skulle aflives. Martin Merrild, der selv var pelsdyravler, fortæller om nedlæggelsen af et verdensførende erhverv, og med offentliggørelsen af Minkkommissionens beretning til Folketinget samme dag kan det ikke være mere aktuelt”.

(Billedtekst:)

Kronprins Frederik indviede i marts sammen med to ministre Stiesdals pyrolyse-anlæg på GreenLab. Fredag får det besøg af verdenspressen.


Lokale tilbud

Nyeste annoncer

Lokalt nyt

Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive
Familierundvisning – for børn og deres voksne
Familierundvisning – for børn og deres voksne
Velkommen til de 2 indiske musikere
Velkommen til de 2 indiske musikere
Havevandring i Spøttrup Borgs lægeurtehave og park
Havevandring i Spøttrup Borgs lægeurtehave og park
Påskeudstilling på Karolines Hus
Påskeudstilling på Karolines Hus
Slow Looking – En kunstpause i hverdagen
Slow Looking – En kunstpause i hverdagen
Skive Billedskole åbner dørene for nye åbne værksteder for unge og voksne
Skive Billedskole åbner dørene for nye åbne værksteder for...
Artist talk og tapas med Signe Klejs
Artist talk og tapas med Signe Klejs