Ny Spøttrup på Heden 19 er en gammel fredet studegård. Den er også en del af egnens historie. Siden 2011 er stuehuset blevet nænsomt restaureret. Nu gælder det om at få skabt masser af nyt liv og aktivitet i den tomme lade, så den kan blive til glæde for egnens beboere og være med til at skabe fællesskab, tiltrække flere turister og gøre egnen til et godt sted at flytte hen.
Ideen er at lave et komsammen-hus i laden med en stor sal med åbent køkken og toiletter.
Derfor håber jeg, at mange vil hjælpe min ansøgning hos Underværker lidt på vej. Det kræver bare, at du går ind på dette link
https://www.undervaerker.dk/projekter/2018/nytliviladenpnyspttrup
og trykker på “støt projektet”. For hvert tryk øges chancerne for at ansøgningen behandles og kan opnå støtte, så projekt Nyt liv i Laden kan blive til virkelighed.
I forbindelse med projektet stiftes foreningen Ny Spøttrups Venner, som skal stå for en stor del af aktiviteterne i Laden. Men der vil også blive mulighed for at leje lokalerne til privat arrangementer og kurser.
Jeg håber, at mange vil hjælpe projektet på vej ved at klikke på “støt projektet” og ved at opfordre andre til at gøre det samme. Jeg håber også, at mange senere vil støtte op om projektet og om Ny Spøttrups Venner.
Undertegnede, Marianne Lindsmann, siger på forhånd mange tak for hjælpen.