Af Knud G Andersen
D. 1. oktober meldte efteråret sin ankomst med smukt solskinsvejr efterfulgt af blæst og regn.
Kirken var flot pyntet til vores fejring af, at høsten nu er i hus, og vores præst, Anne Røndal, fortalte gribende om, hvordan gaffatape og trofaste svaleforældre kan gøre bod på vi menneskers fejlgreb – som indledning til det kristne budskab om forundring, skaberglæde og mangfoldighed.
Efter gudstjenesten, der i øvrigt var ledsaget af smuk korsang af både vores efterhånden erfarne voksenkor og det nye børnekor, der i år næsten har fordoblet deltagerantal, blev kirken ramme om en let bespisning: Skipperlabskovs.
I de senere år har vi mærket en mærkbar nedgang af deltagere til høstfrokosten i forsamlingshuset efter gudstjenesten, så derfor forsøgte vi at blive en kort stund i kirken med snak med både hinanden, menighedsrådet og præsten.
Og at dømme efter antallet, ca. 70 var mødt op, blev det godt modtaget.
Og jeg synes, at også her er kirken en smuk ramme, omend den er lidt upraktisk indrettet til den slags.