For en halv menneskealder siden var Thise sogn et landmandsland. Det er stadig et landbrugsområde, men der er ikke mange landmænd, og derfor var også deltagerne i høstgudstjenesten markant anderledes: der var enkelte pensionerede landmænd, der holdt fast i traditionen, men hovedparten var der af anden årsag:
Vi havde i år afslutning på minikonfirmandundervisningen, og de 10 små ”minikonfier” bar stemningsfuldt høsten ind: frugt og grøntsager.
Og ind i en kirke, der igen var pyntet i høstens tegn.
Og traditionen holdes på den måde vedlige, og det var også præstens udsagn: en tradition, der forbinder os til historien, og de ca. 70 deltagere fyldte da også næsten kirken.
Og igen sluttede vi gudstjenesten med en let spisning.
Den vil vi evaluere på, for godt nok er kirken her en smuk ramme. Men den er lidt upraktisk indrettet til den slags.
Høsten i kirken – en tradition under ændring.
Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen Kategorier:Lokalt nyt Tags:Thise/Sundsøre