Julestemningen er i top, når Glyngøre Kulturstation åbner udstillingen ”Julekalendere i alle størrelser”.
Udstillingen er kommet i stand med hjælp fra mange lokale ”julekalendernørder”, der har været i gemmerne for at finde alle deres gamle julekalendere, som de nu har udlånt til museet. Glæd jer til at gense nye og gamle DR Børnenes U-landskalendere, Pyrus og Kandis kalendere fra TV2, 3D julekalendere og fine broderede pakkekalendere.
Kulturstationen har også Danmarks måske største lågekalender, som indgår i museets julestue for børnehaver og skoler. Åbn dagens låge – og se hvad der gemmer sig!
Udstillingsåbning torsdag den 1. december kl. 15
Udstillingen kan ses på Glyngøre Kulturstation hver dag i perioden 2.-23. december kl. 14-18 og 24. december kl. 10-12.
Husk også ”Mørkningen” i december måned, hvor en hemmelig gæst underholder i ½ times tid hver dag kl. 17 den 1.-23. december og kl. 10 den 24. december.
Julehygge og stemning i december måned.
1.-24. december 2016
Glyngøre Kulturstation, Museumstorvet 7, 7870 Glyngøre