Kolorit på Falch i Skive

Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen

Det bliver en koncert ud over det sædvanlige, når Michael Falch lørdag aften går på scenen i KulturCenter Skive.

Der bliver nemlig plads til en gæstestjerne – 17-årige Nikoline Steen Kristensen fra Sørvad, der blev to’er i forårets X-Factor-finale.

– Min akustisk poetiske sommertur får derfor ekstra kolorit med denne gæsteoptræden, oplyser Michael Falch på Facebook.

Faktisk havde han aldrig set X-Factor, da Michael Falch en fredag aften i foråret blev ringet op af sin søster, der opfordrede ham til at tænde for fjernsynet.

Her sang Nikoline Steen Kristensen én af hans klassiske sange – ”De vildeste fugle”.

”Et generations-crossover, der vil noget” kaldte Michael Falch det, da Nikoline senere inviterede ham til at synge duet med hende i X-Factor.

Den etablerede musiker og sangskriver og det unge stjernefrø sang derfor to af hans kompositioner i duet – ”Nær” og ”I et land uden høje bjerge”.

– Vi aftalte bagefter, at hun skulle komme forbi en af mine koncerter i sommerens løb. Det sker så i Skive, og det bliver skønt at se hende og synge med hende igen, lyder fra Michael Falch.

I KulturCenter Skive glæder de sig til naturligvis til koncerten med Michael Falch.

– Det er meget fine og dedikerede koncerter, vi præsenterer for tiden, fordi livemusikken har været så savnet af alle parter under nedlukningerne som følge af corona. Nok har mange musikere givet koncerter virtuelt, men det er tydeligt, at intet slår mødet mellem musikere og publikum.

Det siger direktør for KulturCenter Skive, Knud Bjerre, der i aften kan byde velkommen til Sanne Salomonsen og Anne Linnet, inden det altså lørdag aften er tid til koncerten med Michael Falch.

Skriv et svar

Du skal være logget på,for at kunne skrive beskeder.

Lokale tilbud

Nyeste annoncer

Lokalt nyt

Jazz på Kulturhusbåden i Skive Havn
Jazz på Kulturhusbåden i Skive Havn
Bispens Marked 2021 på Spøttrup Borg
Bispens Marked 2021 på Spøttrup Borg
Kom til minifestival hos Salling Camping den 29. til 31. juli
Kom til minifestival hos Salling Camping den 29. til 31. juli
KulturCenter Skive – nu mødes gæsterne af det nye navn
KulturCenter Skive – nu mødes gæsterne af det nye navn
Fodboldfesten fortsætter i KulturCenter Skive
Fodboldfesten fortsætter i KulturCenter Skive
Erhvervet på Skiveegnen får nu den hyldest de fortjener!
Erhvervet på Skiveegnen får nu den hyldest de fortjener!
KulturCenter Skive er klar til ny fodbold-fest
KulturCenter Skive er klar til ny fodbold-fest
Sommerkoncerter 2021
Sommerkoncerter 2021