Lars Lilholt: ”Jeg har spillet alle steder i Danmark”

Lars Lilholt er rejsende i mennesker og muligheder. Han har set det meste og de fleste, og hvis nogen har fundet melodien, så er det ham, så når Skivemødet inviterer til to dages særlige samtaler om ’Danmark i balance’, så er det helt selvfølgeligt, at han er inviteret.

”Lars Lilholt har i flere årtier rejst rundt i Danmark – og han er på mange måder selv noget af det, vi altid har været fælles om. Musikken er et mødested for mange mennesker, og vores intention med Skivemødet er at forene og finde fællesskab med hinanden. Det lyder flot – i værste fald som en floskel, men det er en ærlig intention; vi vil (så) gerne være med til at starte en samtale, der handler om alt det, vi kan skabe, hvis vi tager os tid til at undersøge de muligheder, vi har, når vi lytter til hinanden. Lars Lilholt repræsenterer for os det, der forener mennesker – og han har mødt de fleste af os. Vi synes, det er spændende at invitere ham på scenen til en snak om, hvad det er han ser derude i landet – og hvad han ikke ser. Måske viser det sig, at han ikke har så nemt ved at få øje på de store forskelle, vi bliver ved med at insisterer på, der er mellem land og by. Måske er vi nærmere en balance, end vi tror – og så handler det måske allermest om at finde ord for det.”

Skivemødet er to dage med samtaler og meningsudvekslinger den 23.- 24. september 2021. Med den brede vifte af samtaler vil der være noget for alle. Skivemødet er et talerør for at få et ”Danmark i balance”, som skal sætte Midt- og Vestjylland på mediernes landkort og skabe opmærksomhed om alt det positive, der udgår herfra. Det være sig nye initiativer inden for erhverv, bæredygtighed, kultur og oplevelser, såvel som de muligheder, der knytter sig til et liv i uden for ringgaden.

Skivemødet blev startet i 2017 med Foreningen for Branding Skiveegnen og knap 100 regionale virksomheder som initiativtagere. De står nu bag Foreningen for Branding Skiveegnen, så de fremtidige møder er godt forankret i en forening med en meget bred opbakning – og godt rustet til fremtiden.

Lars Lilholt er på scenen med Anne Sophia Hermansen, kulturkommentator på Berlingske, d. 24. september klokken 13. Han medbringer musik og meninger.

”Bortset fra Anholt har jeg spillet overalt i det her land; for dronningen på Det Kongelige Teater og i landets mindste flække, og så stor er forskellen ikke. Jeg kan huske engang, vi skulle spille på toppen af Berlingske i Pilestræde, og så kigger jeg lige ud og ser, at der sidder Uffe Ellemann, Fritz Schur og  Bertel Haarder. Nå, hvad fanden gør vi så…. Som vi plejer på Aalestrup Kro, besluttede jeg. Det gik aldeles fint, og pointen er, at forskellen ikke eksisterer i så høj grad, som vi tror.”

Se hele programmet på http://skivemoedet.dk/program/

SÅDAN LIGGER LANDET

Det er ikke alle forundt at kunne pisse i haven under en stjerneklar nattehimmel, men hvis man først har prøvet det, så kan det godt være svært at forestille sig noget andet. Lars Lilholt ved godt, hvor han føler sig hjemme – men han er evigt undervejs og passerer Skivemødet i september.

Lars Lilholt er oplevelsesrejsende. En lydhør historiefortæller, som måske med mellemrum har befundet sig på kanten af det hele, og så på den anden side; aldrig. Den findes slet ikke, siger han.

Sådan ligger landet jo. Bredt ud i al sin fede mangfoldighed som en god historie og et miks af mennesker og muligheder. Jorden er rundt; vi finder altid hjem igen. Vi er hinandens nærmeste, og det er det, det handler om, siger han. Han er født på Nørrebro, nærmest midt i et kryds, blev en stor dreng i Herlev, flyttede til Aalborg da han var syv – og de sidste tredive år har han boet lidt uden for Skanderborg; omgivet af lys og luft og en have, man kan pisse i. Han blev større af tid og sted.

Han har set det meste og de fleste i kongeriget. Han har spillet koncerter siden 70’erne, og han er stadig undervejs. 24. september ankommer han til Skivemødet og en debat, som under overskriften ’Kultur på Kanten’ tager fat i alt det, der sker undervejs. Anne Sophia Hermansen, kulturkommentator på Berlingske modererer, og Lars tager sin musik med. Måske spiller han ’Sammenholdet er forbi’ og minder os om, at alt har en pris. At vi skal værne om de muligheder, der findes i det nære. Til tider det sære.

”Bortset fra Anholt har jeg spillet overalt i det her land; for dronningen på Det Kongelige Teater og i landets mindste flække, og så stor er forskellen ikke. Jeg kan huske engang, vi skulle spille på toppen af Berlingske i Pilestræde, og så kigger jeg lige ud og ser, at der sidder Uffe Ellemann, Fritz Schur og  Bertel Haarder. Nå, hvad fanden gør vi så…. Som vi plejer på Aalestrup Kro, besluttede jeg. Det gik aldeles fint, og pointen er, at forskellen ikke eksisterer i så høj grad, som vi tror.”

Man kan godt være forankret i sit nærområde og det særegne – man kan bo det samme sted i årevis – og alligevel være en del af det hele; af Danmark. Lars Lilholt har aldrig gemt sig bag ligusterhækken og følt sig som sin egn, men han har engageret sig i sit område, og han synes, at der er noget fint i, at vi passer på de små bysamfund og de muligheder, vi har – når vi kender hinanden.

”Jeg boede i Ry Kommune frem til strukturreformen i 2007, så boede jeg pludselig i Skanderborg Kommune, som var en sammenlægning mellem Ry, Galten og Hørning. Hvis du spørger mig, så hører vi til Silkeborg, men det var der jo ingen, der gjorde, og det betød, at da jeg første gang skulle stemme til kommunalvalget, så stod jeg i den situation, at de politikere, jeg plejede at møde i Brugsen, hvor jeg kunne brokke mig over lidt af hvert, dem kunne jeg ikke stemme på i den nye storkommune. Det går op for mig, da jeg står inde i stemmeboksen, at jeg ikke kender en eneste af navnene, så jeg råber lige ud i lokalet, om der ikke er en på listen fra Ry. Jo, får jeg at vide; Frands. Ham tager vi – også fordi jeg fandt ud af, at jeg havde spillet fodbold med hans far. På vej ud fik jeg at vide, at han var Socialdemokrat, og det går an, for vigtigst var det jo, at jeg nu vidste, hvem jeg skulle brokke mig til, når der var grund til det. Det er nærhed for mig; at når jeg står og spiller til en lokal demonstration foran rådhuset, fordi de vil lukke den lille landsbyskole, så kan jeg lige stoppe musikken, når Frands Fischer, som siden blev borgmester, kommer ud for at lytte, og fortælle ham, hvad jeg mener om sagen,” siger Lars Lilholt.

Kald det kærlighed, kald det ærlighed – kald det lige, hvad du vil; han er stedkendt i landet – og uanset om vi bor i byen eller på landet, så ligner vi det, vi er; danskere, siger han. Vi er en del af et stort fællesskab, som synger med på de samme omkvæd, og som står på skulderen af en fælles historie og alt det, der var engang. Nu er det måske i virkeligheden tid til at hænge os mindre i, hvem der bor på kanten – og hvem der føler sig i centrum af det hele; vi skal bare huske at være nysgerrige på de andre. Og at lytte.