Med regeringens meldinger fulgte desværre ikke en dato for åbningen af det indendørs kulturliv. Kun at det tidligst bliver efter påske.
Vi er i gang med at undersøge mulighederne for at udskyde de planlagte foredrag til senere på semesteret – dvs. i bedste fald i ultimo april, i maj og/eller primo juni. Vi venter dog med at melde et endeligt program ud til vi kender datoen for genåbningen af det indendørs kulturliv.
Altså må de tre planlagte foredrag i april nu også tages med forbehold. Vi kan allerede nu konstatere at vi må udskyde foredraget ‘Smagen af øl‘, som var planlagt til tirsdag 20-04-2021. Planlægningen kræver mindst en måneds forberedelse pga. bestilling og levering af smagsprøver. En fortsat nedlukning i marts gør dette svært.
Følg med i kalenderen på livithise.dk