D. 10. november 2016 kommer Bizz Up netværksevent til Skive, hvor der bliver bliver rundvisning på Thise Mejeri og foredrag om hvordan du får mest muligt ud af social selling som virksomhed.
Bizz Up er en netværkskonference som er en sammensmeltning af messestande, foredrag, debatfora, netværksevents og meget mere. Formålet er at skabe inspiration, netværk, sparring og forhåbentlig være med til at skabe forretning for en lang række iværksættere og etablerede virksomheder. Eventen skal forstyrre, flytte og provokere deltagerne til at tænke nyt og skævt i deres virksomhed samt se verden fra nye vinkler.
På dagen vil der være foredrag af Leif Carlsen fra virksomheden Social Selling Company, der er opstået i forlængelse af udbredelsen af de sociale medier. Social Selling Company hjælper virksomheder med at bruge social selling og content marketing i deres markedsføringsindsatser og med at bruge den tillid folk har gennem virksomheders medarbejdere til at skabe forretning og stærke relationer.
Der vil desuden også være foredrag om virksomheden ”Thise Mejeri” der ligger lidt uden for Skive og rundvisning på mejeriet.
Eventen afholdes på Thise Mejeri, d. 10. november 2016 fra 13.00 – 16.00.
Program:
Kl. 13.00 Check-in og snacks
Kl. 13.15 Velkomst
Kl. 13.20 Rundvisning Thise Mejeri og foredrag
Kl. 14.15 Netværkspause og kagebord
Kl. 15.00 Leif Carlsen – Social Selling
Kl. 16.00 Tak for i dag