Et enestående arkæologisk fund i vores område

I sommeren 2023, i forbindelse med et privat besøg på Herregården Nørgaard lidt syd for Breum by, opdagede Terkel Brannet, som er arkæolog og museumsinspektør ved Museum Salling Arkæologi, ved en tilfældighed en sten med helleristninger, der var opstillet på herregårdens gårdsplads. Stenen kan umiddelbart dateres til ældre bronzealder, og som det er tradition indenfor arkæologien, opkaldes fund efter den lokalitet, hvor de er gjort. Helleristningsstenen har derfor fået navnet ”Nørmølle-stenen”.

Efter et privat besøg og en rundvisning på herregården Nørgaard lidt syd for Breum by blev arkæolog og museumsinspektør ved Museum Salling Arkæologi Terkel Brannet opmærksom på en stor sten, som var opstillet ved det nordvestlige hjørne på herregårdens nordfløj. Ved nærmere eftersyn viste det sig, at stenen bar på en lille hilsen fra bronzealderen.

Der er tale om en helleristningssten med tre til fem såkaldte skålgruber samt to soltegn. Skålgruberne kan bedst beskrives som små cirkulære og rundbundede fordybninger, hvis oprindelige funktion ikke kan fastslås med sikkerhed. Men de findes ofte på sten, som har relation til gravhøje, så det antages, at de har haft en form for religiøs funktion eller betydning. Fra områderne Fur, Salling og Fjends kendes i forvejen til 12 sten af denne type. Men Nørmølle-stenen adskiller sig ved, foruden skålgruberne, også at have to indridsede soltegn. Soltegn kan bedst beskrives som et kryds omkranset af en cirkel således, at tegnet ligner et hjul med fire eger. Soltegnets egentlige betydning er formodentlig meget enkel; en gengivelse af solen som spillede en central rolle i bronzealderens religion og den ses, i forskellige former, afbilledet på flere af bronzealderens genstande.

Denne type af helleristninger kendes fra store dele af hele Danmark – om end de er sjældnere i den vestligste del af landet. Og i Museum Salling Arkæologis ansvarsområde er fundet det første og dermed også det hidtil eneste af sin slags.

Ildskørnet og glemt

Nørmølle-stenen har haft en lidt omtumlet tilværelse. I ældre bronzealder anlægges gravhøjen, hvori Nørmølle-stenen indgår; formodentlig som en del af en stenkæde, der har omkranset gravhøjens fod.  Senere blev gravhøjen delvist ødelagt i forbindelse med opførelsen af en vindmølle. ”Vi ved ikke hvornår møllen bliver opført. Men herregården nævnes i de skriftlige kilder, første gang i året 1420. Vi ved også, at møllen brænder ned i 1857. Så et eller andet sted der imellem må møllen jo være opført” fortæller Terkel Brannet.

Efter branden bliver møllen nedlagt og ved samme lejlighed bliver højen næsten helt fjernet og stedet bliver herefter opdyrket. Efterfølgende er stedet under plov i de næste 162 år, før der i 1990 igen sker nyt på stedet. En ansat på Nørgaard er ved markarbejde gentagende gange stødt på store sten på stedet. Det besluttes derfor at grave nogle af stenene op og fjerne dem. Blandt dem også Nørmølle-stenen. Ved denne lejlighed opdages helleristningerne ikke og stenen bliver – som så mange andre sten fra marker er blevet det gennem tiden – placeret i det nærmeste læhegn. Her ligger stenen så i de næste 29 år.  I 2019 bliver ejeren af Nørgaard opmærksom på skålgruberne. Efterfølgende bliver stenen omkring et år senere flyttet fra læhegnet og til herregårdens gårdsplads, hvor den altså ligger indtil sommeren 2023.

Som stenen fremtræder i dag, bærer den tydeligt præg af tidens tand. ”Det første der springer i øjnene er, at store dele af overfladen mangler. Den har tydeligvis været udsat for hård varme. Og det bringer os tilbage til møllebranden i 1857” forklarer Terkel Brannet. ”For os arkæologer er det meget vigtigt, at vi kender til det oprindelige fundsted. Det gælder ikke kun for denne sten men for alle arkæologiske fund såsom stenøkser og detektorfund. Det er med til at højne den videnskabelige værdi og gøre det muligt at anvende fundet i forskellige arkæologiske analyser. At stenen har været udsat for hård varme antyder, at den har været involveret i en brand. Og denne brand kunne udmærket være den omtalte møllebrand. Dermed har vi en stærk indikator på, at stenen stammer fra netop denne høj. Og det højner den videnskabelige værdi af fundet” fortæller Terkel Brannet.

”Det var som om tiden stod stille” – Terkel Brannet, Arkæolog og Museumsinspektør.

Terkel Brannet fortæller, at fundet gjorde et stort indtryk:  ”Jeg stod bare der og nød solen, det fantastiske kulturmiljø og den stemning, der er på herregården, da jeg pludselig så det ene af de to soltegn, der er på stenen. Det var som om tiden stod stille og jeg fik fuldstændigt tunnelsyn. Jeg forestiller mig det må være lidt ligesom at være en jæger eller fisker som endeligt rammer det bytte han eller hun har jagtet i årevis”.

Terkel Brannet har nemlig siden han var dreng forgæves søgt efter en helleristningssten. Både på marker, i læhegn og i kirkediger har han gennem de sidste ca. 35 år forgæves ledt efter netop sådan en sten.  ”Det er på flere måder en drengedrøm der er gået i opfyldelse” udtaler Terkel Brannet. ”Jeg har trampet op og ned af marker, langs læhegn og kirkediger i min søgen efter lige præcis sådan en sten”. Så det er dejligt forløsende, at det endeligt lykkedes”.

Det oprindelige fundsted, hvor stenen blev fundet i 1990, er heller ikke ukendt for Terkel Brannet. ”Stenen stammer jo oprindeligt fra en overpløjet gravhøj. I dag er der ikke meget at se på stedet, men man kan ane en svag højning i landskabet. Og når jeg som dreng skulle med bussen fra Thise til Skive gik ruten denne vej forbi. Og fra bussen kunne jeg skue ud over marken og tydeligt ane resterne af den sløjfede gravhøj. Ofte sad jeg så og tænkte over, hvad der mon var tilbage i gravhøjen. Kunne der mon være grave? Eller sværd? Eller måske noget andet spændende? Og nu kan man roligt sige, at jeg har fået en del af svaret”.

Fremtiden/Hvad nu

For at forstå hvorfor stenen blev fundet netop, hvor den gjorde, har Terkel Brannet brug for hjælp til en del af svaret. ”Set i et snævert perspektiv er det, at stenen stammer fra en gravhøj, relativt enkelt at svare på. Billeder af solen har været en stor den af bronzealderfolkets religiøse billedverden. Og de har dyrket solen som en Gud. Så det kan jo sådan set ikke undre, at en sten med soltegn har været en del af en gravhøj, hvoromkring religiøse ceremonier har udspillet sig.” Men set i et lidt større perspektiv presser særligt et spørgsmål sig på: hvorfor lige denne gravhøj?

”Selvom der er undersøgt mange gravhøje i vores område, så er der er indtil videre ikke fundet andre sten med soltegn. Så jeg har ikke noget arkæologisk materiale at sammenligne med” slutter Terkel Brannet.

Og derfor kommer Terkel Brannet med en opfordring til Skive Folkeblads læsere: ”Hvis nogen har kendskab til en sten med helleristninger eller skålgruber eller andre mærkelige tegn og figurer, vil jeg meget gerne kontaktes. Det kan være en sten, man har set i en have, en indkørsel, et læhegn. Eller måske et helt fjerde sted.

Umiddelbart efter fundet blev stenen erklæret for danefæ. Dette betyder, at stenen nu overgår til Nationalmuseet. Museum Salling vil derfor ansøge Nationalmuseet om lov til at udstille stenen på Skive Museum på Havnevej.

Terkel Brannet kan i tilfælde af kendskab til spændende sten kontaktes på tebr@museumsalling.dk

Foto: Arkæolog og Museumsinspektør ved Museum Salling Arkæologi Terkel Brannet med Nørmøllestenen.  (Foto: MUSEUM SALLING ARKÆOLOGI)