Ny forskning: Foreninger lærer unge at træffe beslutninger i fællesskab

Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen

Af: Lis Torp, Frivillighedsguide og Leder af Frivillighedscenter Skive.

Nedenstående er en artikel om nye undersøgelser, der peger på nogle af de faktorer, der har betydning for unges engagement i foreningsdemokratiet . . .

Frivillighedscenter Skive ønsker at sætte fokus på ”Unge, Frivillighed, Medborgerskab”, og medvirker gerne ved tiltag og samarbejder på dette område.

Der er mange gevinster ved at være aktiv i en forening. Ny forskning fra DUF og Syddansk Universitet sætter fokus på foreningslivets betydning for unges samfundsengagement og demokratiforståelse.

Ny, stor undersøgelse fra Syddansk Universitet og DUF slår fast, at foreningslivet er demokratiets rugekasse, hvor unges samfundsengagement og demokratiforståelse dyrkes og styrkes.

7. oktober 2016|RSS|Cecilie Meldgaard Goth

”Det danske folkestyre er udfordret, og opbakningen til demokratiet svinder langsomt”, skrev folketingets formand Pia Kjærsgaard bekymret i en kronik i Jyllandsposten i anledningen af Folketingets åbning den første tirsdag i oktober. Formandens bekymring gjaldt særligt de yngre generationer, og hvor og hvordan unge sikres en god start på livet som demokrater.

Det gør de blandt andet i de frivillige foreninger ifølge helt ny forskning fra Syddansk Universitet og DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd, der offentliggøres i denne uge.

Foreningslivet styrker unges engagement i det nære demokrati, og deres evne og vilje til at træffe beslutninger i lokale fællesskaber. Gennem deres engagement lærer unge bl.a. hvordan man kan diskutere og være uenig uden at blive uvenner. Undersøgelsen viser også, at der mellem forskellige foreningstyper er stor forskel på, hvordan unge bruger deres demokratiske indflydelse.

DUFs formand: Foreningslivet træner fremtidens demokrater

Hos DUF glæder formand Kasper Sand Kjær sig over den nye undersøgelse, da der længe har manglet forskningsbaseret viden om sammenhængen mellem unges fritidsliv og deres samfundsengagement.

”I DUF arbejder vi hver dag for at fremme unges deltagelse i samfundet og foreningslivet, men vi har manglet forskning om betydningen af de fællesskaber, som de unge søger og bruger store dele af deres fritid på. Den nye undersøgelse bidrager med vigtig viden om, hvad det for eksempel betyder for den enkelte unge og for fællesskabet, at en aktivitet eller en interesse finder sted eller dyrkes i en demokratisk forening,” siger Kasper Sand Kjær.

Han hæfter sig særligt ved, at forskerne understreger, at den danske foreningsmodel er med til at styrke til de unges demokratiske deltagelse i samfundet:

”Jeg og andre har ved mange lejligheder fremført denne sidegevinst ved foreningslivet – og med den nye undersøgelse fra Syddansk Universitet er det tydeligt, at foreningsorganiseringen træner fremtidens demokrater.”

Forsker: Foreningstypen er afgørende for unges engagement i foreningsdemokratiet

Undersøgelsen, der titlen ”Unge, foreninger og demokrati”, er foretaget af professor Bjarne Ibsen og lektor Klaus Levinsen, der begge er ansat ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet.

Gennem både spørgeskemaundersøgelser og interviews med unge har de to forskere forsøgt at kortlægge de unges fritidsaktiviteter og foreningsengagement.

”De unge engagerer sig meget i de aktiviteter, de er aktive i, hvad enten det er politisk arbejde, humanitært arbejde, idræt eller en anden fritidsaktivitet. De tager både del i at gennemføre foreningens aktiviteter og udfører også frivilligt arbejde forbundet dermed,” siger Bjarne Ibsen.

Undersøgelsen viser dog også, at der mellem forskellige foreningstyper er meget store forskelle på, hvor meget de unge engagerer sig i foreningsdemokratiet.

”Forskellige typer af foreninger kan altså fungere mere eller mindre godt i forhold til at engagere unge i det interne demokrati,” forklarer Bjarne Ibsen.

FAKTA: “Unge, foreninger og demokrati”

Undersøgelsen er del af et større samarbejde, som DUF har indgået med en række forskere under overskriften ”Fremtid i forening?”. Projektet er en gennemgribende undersøgelse af den lokale foreningsmodel for at få viden om, hvorvidt modellen fortsat er relevant som organisationsform, og hvor de unge er på vej hen i forhold til fritid og frivillighed

Foto: Sara Galbiati/DUF

Lokale tilbud

Nyeste annoncer

Lokalt nyt

Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde kunstnerne på forhånd
Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde...
Kulturfællesskab.
Kulturfællesskab.
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer middelalderen
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer midde...
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Kulturuge på Fur
Kulturuge på Fur
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun Amatører spiller kamp hele tiden. Også i ledelse
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun...
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive