Søndagscafé med Bluefozz på SVANEN
Torsdag aften havde vi jo besøg af min go’e ven Kim,
og i stedet for koncert på båden kunne vi allesammen
stå i parken ved Resenlund og nyde blomsten af dansk
poesi og sangkunst i den skønne, lyse sommeraften …
Søndag 26. august kl. 14 er der mere Kim Larsen,
når Bluefozz bestående af de trende gymnasielærere
Jens Busck, Poul Jensen og Ulrich Predelli spiller op.
Ligesom Kim Larsens iørefaldende og livskloge sange
bygger på en flere hundrede år gammel visetradition,
lægger Bluefozz’ repertoire sig op ad tidligere tiders
genrer som blues, folk og jazz – deraf navnet Bluefozz –
iblandet lidt klassisk, tango mm. – kort sag et varieret
caféprogram med velkendt musik i nye forklædninger.
De tre herrer både synger og spiller klaver, guitar, bas
og mundharmonika på de mange musikalske indslag,
som trioen enten selv har komponeret, arrangeret eller
skrevet nye tekster til.
Der er således lagt an til en festlig og underholdende
café-eftermiddag i de vante rammer på Kulturbåden …
– med hits, nye melodier og selvfølgelig – fællessang!
Entré 60 kr. inkl. kaffe, kage og frugt. Vin/øl 20 kr.
Sommerkoncerterne på SVANEN søsættes af Iben/
Svanemor, Kulturnetværket SVANEN, i samarbejde
med SVANENs bestyrelse og Skive Kommune.
Kulturhusbåden kan lånes af alle borgere til almene,
kulturelle formål ved henvendelse til Havnefogeden
Niels Peter Olesen Tlf. +45 2237 8149.
HUSK! Solnedgangsmusikken synger på sidste vers –
Lørdag 25. august kl. 20 spiller Tina & Svend Erik
nordisk spillemandsmusik på violin og harmonika …
Onsdag 29. august kl. 20 er der Afslutningsfest,
hvor alle sommerens musikere stimler sammen på
agterdækket til et stort orkester og spiller op til dans,
musik og fællessang.
SVANEN serverer kaffe/the, pandekager (!) og frugt,
og det er selvfølgelig GRATIS 🙂 Vin/øl 20 kr.
Billedtekst: Bluefozz