Hvis Jerikos mure kunne væltes af en smule trompeter, så bliver kirkesynet dyrt næste gang:
De 3 underskønne spanske sopraner sang, så selv lærkerne måtte se beundrende til.
”Livets gang”, stien op til kirkedøren var stemningsfuld oplyst af flammende bål, og inde i den lune kirke var forventningen høj.
Og så kom de! Og de indtog med det samme hele kirkerummet.
Sang i koret, bevægede sig elegant, smukt og sikkert frem og tilbage fra sakristiet, og op ad trappen til prædikestolen, ned igennem kirken, og i den sidste afdeling med Strauss´ valsemusik, ja, så inviterede de op til dans, og adskillige mænd fik en mistænkelig hjertebanken, der i den alder ku være farlig nok!
Første del var kendte sange fra operetter og musicals.
Evergreens, som de fleste kunne synge med på (uden at nogen vovede det!), og sidste del operaarier, som vi også kunne nikke genkendende til.
Stående ovationer flere gange, og vi havde svært ved at slippe de piger igen. Og ham, der så dygtigt akkompagnere og bandt det hele sammen.
En fyldt kirke var ovenud tilfredse med, at vi fik – og tog imod – et så unikt tilbud, hjulpet godt på vej af Thise Mejeri, Borgerforening og menighedsråd. Vi sender mange gode tanker og tak til Ole Riis, og byder ham i den grad velkommen til Skiveegnen.
Opera i Thise Kirke
Oprettet Kategorier Lokalt nytSvar Kategorier:Lokalt nyt Tags:Thise/Sundsøre
gay black chat – live gay black men https://bjsgaychatroom.info/