– NÅR VIDEN OG EVNER ER FORSKELLEN MELLEM LIV OG DØD
EFTERÅRSFERIE AKTIVITETER PÅ GLYNGØRE KULTURSTATION I UGE 42
Mandag den 17., onsdag den 19. og fredag den 21. oktober kl. 11.00-12.30 og kl. 13.00-14.30
På udvalgte dage i efterårsferien byder Glyngøre Kulturstation velkommen til åben omvisning i udstillingen ”Overlevelse i stenalderen”.
En arkæolog vil vise rundt og fortælle om dagligdagen for 6.000 år siden. Vi vil snakke om, hvordan man overlevede i stenalderen og forsøge at sætte det i perspektiv til, hvordan vi lever i dag. Du kan også gå på opdagelse i køkkenmøddingen og finde et redskab at tage med hjem.
Efter omvisningen er der et lille værksted, hvor vi laver amuletter. De var vigtige for stenalderfolket, da de gav jagtlykke. Du kan samle bl.a. dyretænder og små flintafslag fra køkkenmøddingen og putte dem i en lille læderpung, du også kan lave. Vi maler også med okkerfarve i værkstedet. Det koster ikke noget at deltage i aktiviteterne, når entré til museet er betalt, og du får selvfølgelig tingene med hjem.
Foto: Stenalderjæger på boplads (Copyright Sagnlandet Lejre)