Som en del af Madmødet afholdes der Picnic Festival på hhv. Jenle og Spøttrup Borg den 29. og 30. maj. Fællesspisning sammen – hver for sig, med fokus er på lokale råvarer.
Da Madmødet blev planlagt i sin første version tilbage i starten af 2020, var det med arrangementer som fællesspisning ved langborde i alle regionens midtbyer. Men Corona aflyste hele 2020-Madmødet og 2021 versionen af Madmødet skal nu gentænkes, så det kan gennemføres selvom restriktionerne stadig indeholde forsamlingsforbud og afstandskrav.
Picnickurvene, som består af to kuverter, er lavet på lokale råvarer og menuen er udarbejdet af to forskellige lokale kokke. På Jenle kan du nyde en tapas-inspireret picnic fra Fur Bryghus med blandt andet limfjordsmuslinger og frilandsgris og på Spøttrup Borg har Traktørstedet kreeret en picnic med havørred, kartoffelsalat og sandwich med æblegris.
Begge picnic-udflugter kan kombineres med oplevelser. Spøttrup Borg holder åbent og på Jenle er de lokale klar med fortællinger og rundvisninger.
Bestil din picnic kurv her:
https://bskive.nemtilmeld.dk/654/ (jenle, lørdag)
https://bskive.nemtilmeld.dk/655/ (jenle, søndag)
https://bskive.nemtilmeld.dk/652/ (spøttrup, lørdag)
https://bskive.nemtilmeld.dk/653/ (spøttrup, søndag)
Menuen er for 2 personer og består af:
- Hvedeølsdampede Limfjordmuslinger fra Svend Bonde i Glyngøre, hertil aioli
- Rørt torskesalat af vesterhavsfisk – syltede hvide asparges samt jordskokkechips og maltcrumble
- Hjemmerøget Knudeskinke fra egne frilandsgris – syltede spidskål fra Pias Grønt på Fur – Humus
- 2 slags vildtpølser fra Klosterhedens vildt, Bækmarksbro med portermayo
- 2 slags oste fra Thise Mejeri med ølsyltede nødder
- Rabarbertrifli med ristede havre og hvid chokolade
- Økologisk smør fra Thise samt hjemmebagt surdejsbrød
Der kan købes lokale drikkevarer hos Jenle. Bl.a. øl fra Fur Bryghus.
Pris for 2 personer 399,- inkl. moms.
Meget mere Madmødet…
Udover Picnic Festival byder Madmødet også på Madmødet Menuen 2021, Streetfood ved Elværket og live TV køkken med samtaler om lokale fødevare.
Se mere på Madmødet.dk.