Stephanie Lose, formand for Danske Regioner og Venstres næstformand, besøgte torsdag det nye Akuthus på Regionshospital Viborg. Det skete sammen med Venstres spidskandidat til regionsrådsvalget, Anders G. Christensen samt de to lokale V-kandidater, Ib Bjerregaard og John Madsen.
”Det var superinteressant at vise Stephanie Lose akutcentret med blandt andet de nye enkeltsengs-stuer, der har ændret arbejdsdagen for personalet og behandlingen af de akutte patienter. Stephanie Lose kender mange af udfordringerne ved den akutte modtagelse fra Region Sydjylland, og det var spændende at høre, hvordan man både skaber en god arbejdsplads og en moderne akut-håndtering”, siger Anders G. Christensen.
Besøget var en del af et heldagsbesøg i Region Midtjylland, hvor han sammen med Stephanie Lose også besøgte Herning, Randers, Aarhus og Horsens.
(Billedtekst:)
Stephanie Lose og Anders G. Christensen fik blandt andet en rundvisning på de nye traume-stuer i akutcentret på Regionshospital Viborg.