Team Salling serie 1 tabte 4-7 oppe i Thisted mens kredsserien spillede en gyser mod Langhøj som endte med et knebent nederlag på 6-7 efter de lokale skive Resen drenge Peter Guldbjerg/Nils Markfoged fik hevet 1 hd hjem i ombolde i 3 sæt. På billedet ses henholdsvis kredsserien og deres coach Jesper Bach i Deres nye flotte tøj.
Dk-serien spillede i Sabro mod Skødstrup. Der var 3 debutanter med på holdet. Anders Pontoppidan der er kommet fra Vejlby, Rasmus Tran der er kommet fra Gug og Ann-katrine Lind der er kommet fra Beder malling.
På papiret en holdkamp som vi skulle vinde, hvis vi skal med i den hårde pulje vi er kommet i og heldigvis viste vi styrken efter mange tætte kampe.
Casper Gustavsen/Sofie Bæk lagde ud med en sejr i 1 mix på 21/13 og 21/17 mens Morten Hansen/Lærke Milter tabte med 20/22 i begge sæt efter føring 20-18 i begge sæt. Øv men det sidste manglede lige da sættene skulle lukkes.
Begge damesingler ved Monica Madsen og Ann katrine Lind blev efter en tæt start begge vundet i to sæt. Monica med 22/20 og 21/16 og Ann Katrine Lind med 21/19 og 21/17. Dermed 3-1 til Tss efter 1 runde.
1 hs ved Jesper Kjær blev vundet klart i 2 sæt mens 2 hs ved Anders Pontoppidan blev vundet med 21/17 og 21/6. 3 hs ved spillende træner Jesper Bach blev efter en nervøs start hevet hjem med 17/21, 21/15 og 21/15. 4 hs ved Rasmus Tran blev også vundet i 3 sæt med 21/13 i 3 sæt.
Dermed 7-1 til Tss før doublerne.
Begge damedoubler 1 dd ved Monica/Lærke og 2 dd ved Ann katrine/Sofie blev begge vundet i 2 sæt i sikker stil. I herredoublerne blev der noget mere kamp om det. 1 hd ved casper/Rasmus og 2 hd ved Jesper Kjær /Anders blev begge hevet hjem i 3 sæt dog med 21/12 og 21/11 i 3 sæt. 3 hd ved Jesper bach/Morten Hansen blev vundet i 2 sæt med 21/16 og 27/25.
Dermed endte holdkampen med en sikker 12-1 sejr til Team Salling/Sabro. En god holdkamp at få sæsonen i gang på og dejligt med 3 streger. Dagens spiller blev Anders Pontoppidan. Dog ros til hele holdet for en god sæsonstart. Nu ser vi frem til den 24/9 hvor vi skal møde Christiansbjerg.
Resultaterne kan ses på badmintonpeople for både serie 1, kreds og dk-serien.