Søndagsrundvisning med kunstner Peter Callesen

Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen

18. oktober kl. 14

Kom og vær med til at fejre samlingens nye værker af kunstner Peter Callesen, når han gæster Skive Kunstmuseum. Det er en unik chance for at møde og stille spørgsmål til den anerkendte kunstner, der har haft papir som sit primære materiale de sidste 20 år. Rundvisningen er gratis efter betalt entré til museet.

Det er med stor tak lykkedes at skaffe midler fra Ny Carlsbergfondet til at købe fem værker til samlingen af kunstneren:

Forsvindende Fodspor (2023)

In Deep Waters (2023)

All my Belongings (2023)

Narcissius in Rain (2023)

Flydende Flyttekasse (2020)

Little Paperboat  (donation)

I 2023-24 var mange forbi museet for at se den yderst populære udstilling: ’På dybt vand’. Med skrøbeligt materiale – tyndt hvidt papir – skaber Peter Callesen billeder på og skulpturer af bl.a. samtidens sårbare natur. Med stor fingerfærdighed skærer og folder han fugle, blomster, engle, hænder og mange andre fantasifulde figurer, så det flade papir bliver til silhuetter, som igen rejser sig som en skulptur og derved løsriver sig fra papirets oprindelige to dimensioner.

Klimaforandringer får vandet til at stige, og kystlinjerne er pressede. Dette ser man bl.a. i værkerne ’All my Belongings’ og ’Flydende Flyttekasse’, som kunne handle om klimaflygtninge. Men her er der som i de andre af Callesens værker ikke kun tale om klimaværker. Peter Callesens værker berører også eksistentielle tematikker. Et andet eksempel på dette er akvarellen; ’Narcissus in Rain’, med kunstneres selfie i en vandpyt i regnvejr.

Værket ’Forsvindende Fodspor’ er skabt med tanke på Grønlands smeltende indlandsis, og isbjørnen må som art finde andet habitat eller gå døden i møde. Dette værk har en særlig rolle i gaven fra Ny Carlsbergfondet, og det vil blive en integreret del af udstillingen ’Samling om natur’. Værket har også en anden betydning og reference til Skive Kunstmuseums samling. Skive Museums historie begyndte i 1942, hvor de åbnede med en stor samling af grønlandsfareren Lauge Kochs (1892-1964) rejsegenstande. En udstoppet isbjørn blev særlig folkekær og er med tiden blevet en slags maskot for museet, og enhver skibonit ved, at man skal røre den på snuden ved hvert museumsbesøg. Isbjørnen står dog nu i hjørnevinduet i konferencerummet og vidner om museets historie.

Men hov er der ikke seks værker på listen? Peter Callesen har doneret endnu et værk: Little Paper Boat – der uden tvivl bliver samlingens allermindste værk. Det er en miniature-papirbåd, der er så lille, at kunstneren har foldet den med tandlægeudstyr.

Majken Høgh Olsen, museumsinspektør på Skive Kunstmuseum fortæller: ”Det er en stor glæde, at vi nu kan føje hele fem værker af Peter Callesen til Skive Kunstmuseums samling – og at vi samtidig har fået endnu et værk som donation fra kunstneren selv. Callesens værker har en særlig evne til at få os til at stoppe op og se på noget, vi måske ellers tager for givet. Med det skrøbelige papir som materiale skaber han både poetiske og tankevækkende værker, der kredser om natur, menneske og eksistens. Det er også særligt meningsfuldt, at ’Forsvindende Fodspor’ nu bliver en del af samlingen. Isbjørnen i værket knytter på fin vis an til museets egen historie og til den folkekære isbjørn, som gennem mange år har været en del af Skive Museums fortælling. På den måde mødes museets historie med en helt aktuel kunstnerisk kommentar til klimaforandringer og den verden, vi lever i.”

Majken Høgh Olsen fortsætter: ”Vi glæder os meget til at kunne vise værkerne frem og ikke mindst til at byde Peter Callesen velkommen tilbage på Skive Kunstmuseum. Det er en særlig mulighed for publikum at møde kunstneren selv, høre ham fortælle om sine værker og få et indblik i den helt særlige proces, der ligger bag hans papirskulpturer.”

Kom og hør Peter Callesen fortælle om sine skulpturer skabt af papir.

Lokale tilbud

Nyeste annoncer

Lokalt nyt

Søndagsrundvisning med kunstner Peter Callesen
Søndagsrundvisning med kunstner Peter Callesen
Hvad gør man, når man elsker musik – men ikke kan gå til koncert?
Hvad gør man, når man elsker musik – men ikke kan gå til...
Artist talk på Skive Kunstmuseum – Peter Rolsted fortæller om kunsten bag ”Blot til pynt”
Artist talk på Skive Kunstmuseum – Peter Rolsted fortæller...
Eskjær Hovedgaard holder Åbent Landbrug
Eskjær Hovedgaard holder Åbent Landbrug
Pro live wrestling på Salling!
Pro live wrestling på Salling!
Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde kunstnerne på forhånd
Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde...
Kulturfællesskab.
Kulturfællesskab.
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”