Svar til Preben Andersen

Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen

Af: Anders Bøge

Frits Laursen og undertegnede havde for nogen tid siden et læserbrev med overskriften: Skal, skal ikke?

Vi brugte denne overskrift, fordi vi naturligvis gjorde os nogle overvejelser, om vi skulle blande os i den offentlige debat efter en række læserbreve fra DF. Vores forsøg med at komme i en fremadrettet dialog lykkedes ikke.   Der kom en række udsagn fra Preben Andersen (PA) som svar. Vi forsøgte os med et svar, hvor vi henviste til referater på Skive Kommunes hjemmeside, da vi mente, det var en henvisning, der kunne bruges. PA var ikke tilfreds med denne henvisning og fremsatte igen sine udsagn fra tidligere læserbrev.

Efter endnu et læserbrev er jeg nu kommet til den konklusion, at jeg bør svare på de enkelte udsagn fra PA.

Angående afbud til udvalgsmøde, så er det helt korrekt, at jeg har meldt afbud på lovlig vis til 2 udvalgsmøder i dette forår. PA har i denne byrådsperiode sendt afbud til flere udvalgsmøder end undertegnede. Den 10. juni 2015 forlod PA et udvalgsmøde efter punkt 2. Man kunne efterfølgende læse på de sociale medier, at PA havde forladt mødet for at føre valgkamp til folketingsvalget.

Nu er det længe siden, PA sendte en mail rundt, hvor han skrev, jeg havde været inkompetent som udvalgsformand, så derfor er overraskelsen over de nedennævnte sager ikke stor.

PA kommenterer i sit læserbrev om dårlig økonomi med hensyn til anlæg af cykelsti langs Furvej. PA ved forhåbentlig godt, at en udvalgsformand ikke alene kan tilføre et projekt ekstra midler. Forvaltningen gjorde præcis som den skulle. Den forelagde fagudvalget problemerne den 5. juni 2012 og udvalget tog stilling til det videre forløb. Da PA var medlem af udvalget, og det var et enigt udvalg, der har godkendt indstillingen, har PA dermed præcis det samme ansvar i denne sag som undertegnede.

Angående Banegården, så er det lang tid siden arbejdet er færdiggjort. Årsagen til, at regnskabet ikke er gjort op, kan jeg ikke svare på, det er 2½ år siden, at jeg var medlem af fagudvalget (TMU).

AngÃ¥ende afskedigelse af teknisk direktør, sÃ¥ stÃ¥r jeg ved, at jeg har været med til denne afskedigelse. Da vi kom til afslutning af USP sagerne og de manglende millioner, sagde jeg i byrÃ¥dssalen: “Hvis jeg havde haft den viden jeg har nu, sÃ¥ var jeg ikke gÃ¥et med til at afskedige vores tekniske direktør.” Det er en udtalelse jeg mener og stÃ¥r ved.

I virkeligheden er det vigtigste jo, at vi behandler hinanden ordentlig. At vi vil hinanden det godt. Og at vi skaber fælles løsning på fælles problemer. Det handler både om politik og om hvordan vi er som mennesker. For mig hænger de to ting sammen.

Venlig hilsen

Anders Bøge

Kühls Allé 22

7800 Skive

Lokale tilbud

Nyeste annoncer

Lokalt nyt

Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde kunstnerne på forhånd
Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde...
Kulturfællesskab.
Kulturfællesskab.
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer middelalderen
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer midde...
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Kulturuge på Fur
Kulturuge på Fur
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun Amatører spiller kamp hele tiden. Også i ledelse
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun...
Ny udstilling pÃ¥ Gl. Skivehus – Historien om Skive
Ny udstilling pÃ¥ Gl. Skivehus – Historien om Skive