SF har tidligere i år fremsat et forslag om, at vi i budget for 2018 skulle undlade at tage ½% besparelse.
Dansk Folkeparti har den 9. august et valgoplæg i Skive Folkeblad, hvor de går ind for SF´s forslag, det fremgår naturligvis ikke at forslaget i sin tid kom fra SF.
Den 11. august kan jeg så læse i avisen, at socialdemokraterne tilslutter sig forslaget. Man kan så tænke lidt over, hvad der er årsag til de nye holdninger hos det nye makkerpar i Skive Byråd.
SF er naturligvis tilfredse med, at der nu ser ud til at være et flertal bag vores forslag. Det ville dog have sparet mange ressourcer hvis Socialdemokraterne og DF i sin tid havde tilsluttet sig til vores forslag. Der er blevet brugt rigtig mange forvaltningstimer på at udarbejde oplæg til politisk behandling af spareforslag. Der er brugt ressource blandt medarbejderne til at udarbejde høringssvar.
Der er helt sikkert medarbejdere, der har tænkt, hvordan kommer det til at påvirke min hverdag. Der er borgere som enten direkte modtager kommunale ydelser, eller er pårørende til nogen der modtager kommunale ydelser, der har tænkt. Hvordan kommer det til at påvirke vores hverdag.
Da SF i sin tid fremsatte forslaget kunne socialdemokraterne og DF have sagt, det skal vi lige tænke lidt over. I stedet valgte de at vente til det kunne bruges i valgkampen.
Venlig hilsen
SF i Skive Byråd
Anders Bøge