Denne lørdag gjaldt det udekamp i Ikast mod mange af Deres unge elitespillere. B.la. Sebastian Grønbjerg der kommer ude fra Lihme og har haft hele sin opvækst i Salling og trænet der indtil i år. Hvor han er startet på efterskole i Ikast.
På papiret en svær kamp mod et godt hold.
Kampen startede meget lige men desværre mangler Team Salling/Sabro det sidste i øjeblikket.
1 mix Casper Gustavsen/Tine vandt i 2 sæt. Endnu engang vise parret højt niveau.
Desværre blev de 3 næste kampe alle gysere og alle gik til Ikast. 2 mix Morten/Lærke og 2 ds ved Sofie blev tabte med 18-21 i 3 sæt. 1 ds ved Monika blev efter en flot kamp af Monika tabt 20-22 og 20-22 Så desværre gik ingen af de 3 vores vej.
1 hs ved Jesper Bach blev vunde i 2 sæt mens 3 hs ved Nils Markfoged blev vundet i 3 sæt. Nils manglede fart i hele 1 sæt men kom derefter i gang og vandt de to næste i sikker stil.
2 hs ved Anders Pontoppidan og 4 hs ved Rasmus Tran blev begge tabt i 2 sæt.
Heldigvis har Team Salling/Sabro nogle gode damedoubler og det viste de endnu engang. 1 dd ved Monika/Lærke og 2 dd vd Tine/Sofie blev begge vundet og dermed kom udligningen til 5-5 inden herredoublerne. Rigtig flot af pigerne.
Desværre blev alle 3 herredoubler tabt i 2 sæt og dermed snuppede Ikast de 3 point.
En holdkamp hvor vi må erkende at alle skal ramme højt niveau hvis der skal point på kontoen. Og det gjorde alle ikke.
En noget skuffet træner må jeg sige for da vi kom på 5-5 der troede jeg virkelig vi skulle have point. Men jeg må sige at herredoublerne skuffede i høj grad og det er ikke godt nok.
Ros til pigerne for 2 gode damedoubler. Dagens spiller blev spillende træner Jesper Bach pga en flot 1 hs samt Tine Juul der endnu engang nappede 2 sejre..
Vi mangler nu en kamp i grundspillet mod ABC 3. Vi er sikre på opspillet som nummer 4. Det betyder 0 point med over.
Der er stadig muligheder for at få opspilskampen til april, men det kræver nok 10-11 point i de 4 opspilskampe.. Vi må op på hesten igen.
VI har været i en hård pulje og jeg tror vores pulje tager rigtig mange point i opspillet.
På billedet ses Tine og Jesper.