Lørdag den 5. maj 1945 blev de skibonitter og sallingboer interneret af den lokalevmodstandsbevægelse. I mange tilfælde betød det, at de blev meget synlige i det glædesberusede gadebillede – og det var også mærke dem for livet. Foto: Aksel Pedersen

Skam, hemmelighedskræmmeri og fortielse er blot nogle af de følelser, som danskere, der er født under 2. verdenskrig af en dansk mor, der havde et forhold til en tysk soldat, har oplevet. I en ny dokumentarserie fortæller børnene til de kvinder, der under og især efter 2. verdenskrig blev kaldt for tyskertøser, om et liv præget af skam, hævn og frygt. Serien indledes onsdag den 28. september kl. 20.30 på DR K.

Et af børnene er Birgitte Breiner, der frem til 1949 boede i Skive. Hun bliver som lille bortadopteret til en familie, der er aktiv i modstandsbevægelsen. Hun lærer tidligt at afsky tyskerne og deres handlinger, men finder som voksen ud af, at hendes biologiske far var tysk soldat.

Som fire-årig oplevede hun i 1949, at de andre børn i Skive råbte ”tyskerunge” efter hende. Birgitte spørger sin mor, som slår det hen – og Birgitte fornemmer, at hun ikke skal spørge mere. Mange år senere viser det sig, at hun blev bortadopteret som tre-årig. Hendes mor var en ung, missionsk pige fra Aarhus.

I sin research har DR K-journalisterne brugt bogen ”Tyskernes piger”, som udkom på Forlaget Just i 2014, ligesom man har interviewet forfatteren bag den, journalist Merete Just, Sdr. Thise.

Hun medvirker dog ikke i dokumentarserien, men det gør derimod historikeren, professor Anette Warring. Hun slog allerede i 1993 i en doktorafhandling fast, at Skive efter befrielsen var et af de steder, hvor der blev interneret flest tyskerpiger. I Odense var tre procent af de internerede efter tyskernes kapitulation tyskerpiger, og i Aarhus var tallet 13 procent. I Skive kom det helt op på 23 procent.

– Tyskerhadet var stort lige efter fredsbudskabet, selv om tyskerpigerne ikke havde forbrudt sig mod nogen juridisk lov. Men saksene ventede på dem, og i mange tilfælde var de for længst klippet, da modstandsbevægelsen hentede dem. Eller de blev klippet senere i maj 1945, og flere af dem glemte det aldrig, ligesom oplevelserne hjemsøger dem i natlige mareridt. Derfor er beretningen om tyskerpigerne også en eviggyldig historie om, at det nogen hånligt affejer som ”drengestreger”, kan give livslange traumer for dem, det går ud over, siger Merete Just.

Journalisten fik i 2014 adgang til dokumenter, der ellers ikke er tilgængelige for offentligheden, i Rigsarkivet og Landsarkivet for Nørrejylland. Ved hjælp af interviews, kirkebøger, illegale blade, avisartikler og tæt på 70 år gamle dokumenter fortælles den hidtil ufortalte og dramatiske historie om tyskernes piger på Skive-egnen. Gennem årtier lærer de at leve med skammen og de natlige mareridt, hvor saksenes blanke klinger genskinner i aftenmørket.