Mens regeringen og Dansk Folkeparti vil nedlægge regionerne og erstatte dem med 27 bestyrelser og 293 bureaukrater, så vil Radikale Venstre beholde regionerne og give dem flere opgaver, som flyttes fra staten. Partiet vil lade regionerne placere uddannelser, stå for landeveje, det specialiserede socialområde, give regionerne erhvervspolitikken tilbage samt klimasikring og naturpleje. Vi vil have beslutningerne tættere på borgerne og lave reel decentralisering, forklarer Andreas Steenberg, Radikale Venstres Midt- og Vestjyske Folketingsmedlem.
’Jeg tror ikke på, at vi skal lade embedsmænd i København styre alt. Vi skal have beslutningerne ud til borgerne og vi skal have folkevalgte, der beslutter tingene. Derfor er jeg glad for vores udspil, som jeg har været med til at skrive, hvor vi udflytter beslutninger til regionerne, ’ siger Andreas Steenberg, Radikale Venstre.
’Især synes jeg, at det er vigtigt, at regionerne får indflydelse på hvor der placeres videregående uddannelser og ungdomsuddannelser. Det er blevet meget centraliseret de seneste år. Det vil vi nu ændre. Det er af meget afgørende betydning for vores landsdel, ’ siger Andreas Steenberg, der bl.a. er Radikales landdistriktsordfører.
Radikales udspil kan ses her:
https://www.radikale.dk/system/files/Dokumenter/BeslutningerneTaetterePaaDig.pdf
Foto: Andreas Steenberg