Skive Gymnasium & HF sætter i oktober måned fokus på frivillighed. Det sker ved en frivillighedsbazar d. 10/10, hvor alle typer af frivillige foreninger og grupper er inviteret. Alt fra idræt, spejdere, patientforeninger, kunst og kultur, til humanitære og sociale foreninger vil være repræsenteret. På bazaren har foreningerne mulighed for at præsentere deres arbejde for gymnasiets ca. 700 elever – og måske hverve nogle af dem til konkrete opgaver. Dagen vil byde på konkurrencer, oplæg, jobopslag, indslag med unge frivillige og mulighed for at shoppe rundt ved de forskellige stande.
FormÃ¥let med frivillighedsbazaren er at Ã¥bne elevernes øjne for mulighederne inden for frivilligt arbejde, sÃ¥ de selv fÃ¥r lyst at prøve kræfter med opgaver til glæde for andre – og dem selv. Tilmeldingsfrist er d. 2/10.
Bazaren er arrangeret i samarbejde med Projekt Frivillig og Frivillighedscenter Skive.
Som optakt inviterer Skive Gymnasium & HF til et foredrag om unge, frivillighed og medborgerskab d. 5. oktober kl 19 – 21. Professor ved Syddansk Universitet, Bjarne Ibsen, vil med udgangspunkt i sin forskning pÃ¥ omrÃ¥det, fortælle om, hvad der skal til for at engagere unge i det lokale foreningsliv.
Forskningen viser, at frivilligt arbejde er med til at styrke de unges samfundsengagement og demokratiforståelse. Nogle foreninger er dog bedre end andre til at inddrage unge i fællesskaber og foreningsdemokrati.
Foredraget er gratis og åbent for alle interesserede. Tilmelding til epost@skivegym.dk senest dagen før.