I fredags blev den nye tilbygning til Spar Salling i Lihme, der rummer Lihme Samlingen indviet.
Den. gode:
Ved mange gode menneskers indsats er det lykkedes at beholde museumsgenstandene i Lihme, så man frit kan bese det, hvergang vejen falder forbi – eller inden for i Spar Salling.
Den praktiske:
Når Lihme samlingen bliver i Lihme, bliver det også Ib Sven¬ningsen, der får tilsyn med den.
Den sjoveste:
Lihme Samlingen – det er alle os, du ser her på pladsen!
Der var virkelig mange mennesker, der var dukket op for at bese montrene med forskellige museumsgenstande.
Der var mødt rigtig mange op, der efter den officielle indvielse blev budt på pølser og drikkevarer, og der var hoppeborg til børnene.
Sparekassedirektør Bent Jensen holdt indvielsestalen og udtrykte sin glæde over, at det endelig var lykkedes at få Lihme samlingen på plads.
Det sker af ægte respekt for den indsats som skiftende skoleledere ved Lihme Skole igennem 3 generationer har gjort ved at skabe denne samling. Først Enna Jensen, der startede samlingen, derefter fortsat af H. F. Eriksen (Eriksen var i øvrigt også revisor i Sparekassen for mange år siden) og sidst varetaget af Ib Sven-ningsen.
Bent Jensen var også meget glad for at se så mange mennesker samlet. Og han takkede de personer, der har været involveret: De gamle skoleledere, tidligere Børne- og Kulturchef i Spøttrup Kommune Kristian Ahm, arkitekt Andreas Ravn, tømrermester Knud Hansen og ikke mindst Ib Svenningen fra Lokal Historisk Arkiv.
Bent Jensen sagde direkte til Ib Svenningen, at da det ikke var muligt at takke de gamle skoleledere, kunne Ib jo overbringe takken, hvis han kom først.
Ib Svenningsen fulgte op med at sige, at det ikke var uden grund, at det var en lettelsens dag, hvor Samlingen i den form vi kender den, kan fortsætte sin eksistens under betryggende forhold.
– Samlingen rummer udstil-lingsgenstande fra Lihme sogn med henvisning til de lokaliteter hvor fundene er gjort. Den geologiske del viser udviklingen i netop vores egn. Hertil kommer Danmarks ældste pensel fra 1507 eller 1512. Penselen har sikkert været brugt, da man malede kalkmalerierne.
Samlingen på Lihme skole er en pædagogisk samling, der viser udviklingslæren i såvel biologi, geologi som historie.
Også Ib Svenningen havde mange at takke, nemlig bestyrelsen for Lokal Historisk Arkiv, museumsinspektør for Fur Museum Bo Schultz, Bent Bitsch, Arne Andersen, museumsinspektør Inge Kjær, Kirstine omme fra skolen og til sin kone, der havde udholdt ham i de tre år, det havde varet.
Der blev afsluttet med et trefoldigt leve for Samlingens videre eksistens og så meddelte Bent Jensen, at der var Øl og pølser til alle.
Fotograf: Oda Lauritsen
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.