På repræsentantskabsmødet i Spar Salling kunne medlemmerne glæde sig over et godt og solidt regnskabsresultat. Resultatet er over 30 % bedre end bestyrelsens forventninger til året og sparekassens formand Aksel Christensen, betegnede derfor resultatet som tilfredsstillende.
Spar Salling fejrer endnu et godt år med at reservere 2 mio. af egenkapitalen til sparekassens Landsbyfonden, der blandt andet har til formål at støtte aktive, driftige og fremsynede aktiviteter i landsbysamfundene.
Årets resultat før skat blev på 13,3 mio. kr. , næsten det samme som rekordåret 2006, hvor resultatet blev på 14 mio. kr.
Udgifter i forbindelse med etablering af ny afdeling i Selde og udbetalinger af tilskud fra Landsbyfonden har påvirket regnskabet i beskedent omfang.
Egenkapitalen er øget markant fra 173 mio. kr. til 210 mio. kr.
Formanden beskæftigede sig i sin beretning med de mange byggerier og forbedringer Spar Salling i øjeblikket foretager i sine filialer.
Således blev nævnt en gennemgribende renovering af afdelingen i Thise, hvor kunderne nu også kan forvente i løbet af få uger at få en pengeautomat til rådighed.
I beretningen blev den nye filialetablering i Selde naturligvis også berørt. Afdelingen er kommet tilfredsstilende fra start, ikke mindst takket være et ualmindeligt godt samarbejde med Dagli‘Brugsen i Selde.
Et samarbejde mellem brugsen og sparekassen ser ud til at munde ud i en større udbygning af brugsen, hvor der samtidig bliver plads til flotte og rummelige lokaler til sparekassen.
Ting tager tid, sagde Aksel Christensen, men omkring årsskiftet håber vi at kunne flytte i nye lokaler og samtidig tilbyde kunderne i Selde yderligere service i form af døgnboks, kundebokse og ikke mindst en pengeautomat.
Også i Lihme forventes en snarlig ibrugtagning af en ny tilbygning, der foruden sparekassen, skal rumme elementer fra Lihme-samlingens kulturhistoriske effekter
Formanden kom også kort ind på sparekassen køb af naboejendommen i Lem, men kunne ikke oplyser meget om de videre planer. Der arbejdes på en afklaring af hvordan udbygningen af hovedkontoret i Lem kan fortsættes – indtil videre har vi da løst vort parkeringsproblem, konkluderede Aksel Christensen
Formanden kunne samtidig oplyse, at Spar Salling har ændret lidt på sine strategier. Hvor der tidligere var planer om eventuelle filialetableringer andre steder i lande, er disse planer nu afløst af, at forfølge en strategi, hvor Spar Salling koncentrerer sig om at være en stærk egnssparekasse for Salling-Skive-Vinderup området og ikke mindst med fokus på Nordsalling.
Vi vil gennem rentabel vækst skabe èt pengeinstitut, der betragtes om egnens bedste, konkluderede formanden i sin beretning til repræsentantskabets 60 medlemmer.
På repræsentantskabsmødet blev vedtaget nye vedtægter, der sikrer at alle filialområdet fremover vil være repræsenteret i det 42 personer store repræsentantskab, idet repræsentantskabets fremover vælges af 8 valgkredse – en valgkreds for hver filial.
Hovedtal fra år årsrapporten
2007 2006
Mio. kr. Mio. kr.
Nette rente- og gebyrindtægter 46,3 44,5
Kursreguleringer 4,1 13,0
Udgifter til personale og adm. 39,6 36,4
Tab og nedskrivninger på udlån +5,0 3,7
Resultat før skat 13,3 14,0
Resultat efter skat 10,8 13,9
Egenkapital 209,8 173,3
Antal ansatte
(omregnet til heltidsbeskæftigede) 52,3 45,2
Foto: Spar Salling
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.