– 26,36% i effektiv rente p.a.
Flot afkast til Sparekassen Ballings investeringskunder
I Sparekassen Balling holder man øje med kundernes investeringer og mulighed for førtidsindfrielse.
US dollaren har vist stigende tendenser, hvilket resulterede i at der den forgangne uge dumpede et tilbud ind af brevsprækken hos en stor del af Sparekassens investeringskunder – et tilbud om at ”tage stikket hjem” på obligationen ”US Dollar Extra 2010”.
Det valgte en stor del af kunderne, som således kunne indkassere et afkast på ikke mindre end 26,36 % p.a.
Det glæder os meget, at endnu en af de hovedstolsgaranterede obligationer har givet et solidt afkast i disse mørke investeringstider, udtaler sparekassedirektør Ole Christoffersen og fortsætter – Vi følte at tidspunktet var inde til at tilbyde kunderne en førtidsindfrielse og ”tage stikket hjem”.
I Sparekassen Balling er der afsluttet 37 investeringsmuligheder i disse hovedstolsgaranterede produkter, hvilket har givet kunderne et gennemsnitligt årligt effektivt renteafkast på 9,024%
Foto: Privat
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.