Samtaledag på Hvidbjerg Skole
I Hvidbjerg havde menighedsrådet bedt Gudrun Rytter og Kresten Lidegård, beg¬ge fra Hvidbjerg, om at komme med et lille oplæg.
Først var det Kresten Lide¬gaard, der med stor interesse havde studeret rapporten omkring Folkekirkens situation og tog udgangspunkt i denne og de i forvejen opstillede spørgsmål til de¬batten.
Punkt 1: Kirken kan bruges til meget. Skal vi have catwalk i kirkeskibet? Kulturhus med diverse udstillinger? Diskotek? Hvor går grænsen? Er der en grænse?
Kresten Lidegaard mente personligt, at der var ret vide rammer, men havde alligevel sin tvivl om, at det kunne påvirke antallet af kirkegængere. Vi savner den unge del af kirkepublikummet, men de har jo travlt i weekenden, hvor haven skal passes og vasketøjet skal ordnes.
Punkt 2: Hvordan ser den levende kirke ud om 10 år?
Menighedsrådene vil blive slå¬et sammen til meget større enheder, og kirker vil blive lukket. Måske vil private opkøbe kirker.
Punkt 3: Hvor ser du dig selv i forhold til kirken?
Ens tro er jo en privat sag – jeg har selv henvendt mig til Gud, hvis vejret var dårligt i forhold til høsten og også betroet mig til Gud ved sygdom. Kirken er vigtig og en personlig ting for mig.
Punkt 4: Skal præsten absolut bo i sognet?
Det afhænger i høj grad om præsten har lyst til det – Det kan jo være en dyr affære med de store, gamle og undertiden omkostningskræ¬vende præstegårde. Det at præsten kan identificere sig med menigheden, har første prioritet frem for bopæl.
Punkt 5: Vil du undvære din kirke?
Nej, bestemt ikke.
Punkt 6: Har du en mening eller tanker om kirken?
Det vil være en rigtig god idé med at slå de 3 menighedsråd sammen til ét menighedsråd. Der vil kunne spares penge med én kirkekasse.
Medarbejderne ved kirken skal spørges – Det vil ad åre blive svært at få medarbejdere Der skal kigges mere på arbejdslønnen. Måske vil det være en god idé at lave et arbejdsteam, hvor alle medarbejdere arbejder fælles på kirkegårdene – det vil gøre det lidt sjovere og mindre ensomt at være fælles om tingene. Kirkegårdene er især blevet meget dyrere. Besparelser kunne her findes ved fællesindkøb af planter mm, sluttede Kresten Lidegaard.
fortsættes side 14 …

Næste indlæg var v/Gudrun Rytter som lagde ud med ordene: Da jeg blev ringet op af menighedsrådet og spurgt om jeg ville komme med et lille indlæg over temaet Folkekirken død eller levende, følte jeg mig ærlig talt temmelig provokeret. Ingen skal lukke min kirke, på trods af, at det ikke er mig eller mine nærmeste, der slider kirkebænkene op. Kirken hører med i mit liv, jeg kender ingen, der ikke har fået deres børn døbt. Så kan man vel sige, at det handler om tradition, men jeg tror også på, at der ligger noget dybere i det.
Gudrun fortalte videre med baggrund i sit barndomsland Island, hvor det var naturligt for hende at gå i kirke med sin far hver søndag. I en kirke, hvor børnene var inddraget i guds¬tje¬nestenet stående i flok ved alteret og sang for de voksne. Det var præsten der stod bag arrangementet og var på den måde også med til at gøre det „Børnenes Stund“.
Jeg tænker med stor glæde tilbage på disse kirkestunder.
fortsættes side 14 …

Bagefter var der livlig debat, hvor der også blev diskuteret ideen om et samlet menighedsråd for Ramsing, Håsum, og Brøndum-Hvidbjerg. Man mente det ville medføre større tilknytning til alle kirkerne og give mulighed for større kirkelige arrangementer i form af koncerter mm.
Det blev også diskuteret om det var et problem med de få kirkegængere, hvortil nogle mente at problemet ikke var så stort, fordi man kom i kirken for at forbybe sig mere end af sociale årsager.
Sanne Hvorslev stillede spørgsmålet, hvorvidt der var for mange gudstjenester, og om man eventuelt kunne inddrage menigheden i funktionerne omkring gudstjenesten. Men da de fleste helst går i deres egen kirke, ville der gå for lang tid imellem. Det kunne jo være man var forhindret.
Vedr. inddragelse af menigheden mente tilhørerne at man sagtens kunne bede nogen om f.eks. at læse indgangsbønnen, agere kirkebil, hente og bringe konfirmander osv.
Formanden for menighedsrådet, Else Klokmose takkede for en spændende aften med ordene: Vi har sandelig noget at arbejde videre med og opfordrede tilhøreren til at tænke lidt i det forestående menighedsrådsvalg.

Fotograf: Karen Juul

Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.