Så var den længe ventede dag kommet. Fredag eftermiddag kl. 16 kørte bussen til Kandersteg i Schweiz.
En times hektisk pakken af bussen og allersidste gøremål på Grundvadvej i Rødding var slut. En fuldtallig Spøttrup Trop kom af sted til 10 dages store oplevelser i de Schweiziske Alper.
De er klar til vandreture, klatring, flodsejlads og meget mere i samvær med spejdere fra mange andre lande, der er samlet i det internationale spejdercenter i Kandersteg.
Familierne stod klar til afsked og med nogen møje, blev flokken samlet til fællesbillede foran bussen.
Spejderne følger absolut med tiden og bl.a. har Spøttrup Gruppe sin egen hjemmeside, hvor alle kan følge med i, hvad der sker, også i Schweis:
www.superspejder.dk
Foto: Privat
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.