I Smedegården høres stadigvæk amboltens sang
-og det gør den fordi indehaveren Johannes Stampe også kaldet ”æ smed” stadig svinger forhammeren, og som pensionist nu laver alle de ting, som han synes er sjove at lave.
Blandt hans frembringelser optræder en såkaldt knudemand. Jern – der er bøjet som et råbåndsknob og samtidig minder om en siddende mand .. Én knudemand kan man ikke påstå ,smeden er, selv om det kan være svært at få ham løst op, når han skal fortælle om værdien af de små og store kunstværker, som han frembringer i sit intakte smedeværksted, der er fyldt op med maskiner til næsten ethvert formål. Den Gordiske knude kunne i sin tid løses med et hug og det lykkedes også at få smeden til at fortælle, og at vi her vil fortælle om Johannes Stampe og Smedegården skyldes, at han er medlem af ”Kunst Tour de Spøttrup”, gruppen bestående af nogle aktive kunstnere i Røddingområdet. I forbindelse hermed siger han, at han gerne vil være med til at gøre opmærksom på, at der stadigvæk i Rødding bor folk, der går og frembringer forskellige ting, og at det hele nødvendigvis ikke skal samles i Skive og Viborg.
Johannes Stampe er en ret lun jyde, og i forbindelse med gruppens navn, siger han:
”Vi kalder os kunstnere – og det gør vi fordi vi ikke kan leve af det”. Og han fortsætter: ”Vi er syv forskellige mennesker i gruppen, med forskellige kunstneriske udtryksformer, og vi har det dejligt med det, vi har gang i”. Han mener også, at der nok er noget om, at kunstnere altid har fået skudt lidt i skoene, at de er lidt til en side eller i hvert fald specielle”.
For godt 50 år siden begyndte Johannes Stampe at arbejde med jern, og det at han af materialet fremstiller kunstneriske ting, er ikke af nyere dato, det har han gjort lige siden, han kom i lære i 1953, og allerede da brugte sin kreativitet i fritiden.
På spørgsmålet om, der i fremstillingsprocessen er sket ændringer eller udvikling i de mange års forløb, svarer han, at idag har man andre virke- og hjælpemidler, og at meget nu bl.a. kan svejses sammen.
En rundtur på Smedegården viser ikke blot, hvor tingene sker, men også et dejligt udstillingslokale, hvor det vrimler med lysestager, bordfade, vægstager og mange andre spændende ting. Blandt de særprægede ting er en garnholder eller en garnkrog, som den hedder. Én brugsting, som i tidligere tiders ”Bindstow” havde en mission.
Den tidligere håndværkssmed siger, at han laver det, som folk ønsker, men han har også en del bestillingsarbejde til Kirker, Borge og Gårde. Om udformningen af sine værker siger han, at han gerne laver genstandene med de gamle stilarter som model, dog vil han gerne sætte sit eget personlige præg på tingene.
Når man kører ind til Rødding fra Grundvadvejen, bydes man velkommen af en flot bystander. Den har Johannes Stampe også sat sit aftryk på.
Noget han betragter som noget fornøjeligt, er når der bliver holdt polterabend i Smedegården, og den vordende brud eller gom smeder én hestesko som symbol på et forhåbentligt lykkeligt liv.

At smeden fra Rødding er kendt i vide kredse skyldes, at han i adskillige år har ageret som smed på Frilandsmuseet Hjerl Hede, hvor han ud over den håndværksmæssige oplevelse sikkert har givet de besøgende en sjov historie med oven i handelen.
Vi runder samtalen af, og Johannes Stampes slutbemærkning er, at han synes, at det er positivt og fornøjeligt, når nogen kigger indenfor i Smedegården, der ligger på Østergade nr. 18 i Rødding. Det udløser altid en god sludder.
bp

Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.