Torsdag aften d.29/3 var der skolefest på Brøndum-Hvidbjerg skole. Indskolingen (0.-2. kl) viste cirkusnumre, 3.-4. klasse viste et uddrag fra Gummitarzan, mens 5.-6. klasse spillede „Den sorte Hånd – slår til igen“.
Alle vore 55 elever kom således på scenen i løbet af de ca 1½ time forestillingerne varede.
Gennem et stykke tid har børnene altså haft travlt med både at lave kulisser og øve sig til forestillingen. Desuden havde 5.-6. kl bagt kage til forældrene, der skulle have kaffe efter forestillingen, men eleverne kunne danse til diskoteksmusik.
Fredag, gik dels med oprydning, og dels med at læse, idet vi deltager i „læseratetten 2007“, der er en årlig, global kampagne for alle børns ret til uddannelse. („Hele verden i skole“).
Med venlig hilsen
Helle N. Lundsby
Skoleleder
Foto: Privat
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.