Palmesøndag blev der holdt afskedsgudstjeneste i Lem kirke Vores kirkesanger Erik Kirk havde valgt at stoppe efter mange års trofast virke ved gudstjenesterne i Lem kirke. Kirk har været ansat som kirkesanger ved Lem kirke siden 1975. Men vi skal meget længere tilbage for at komme til begyndelsen på det, der skulle vise sig at blive et meget langt virke. Det hele begyndte nemlig i 1954, da Kirk i en noget yngre udgave blev ansat som kirkesanger i Taps i Vestjylland. I 1959 kom familien Kirk til Vejby og her sang Kirk for ved gudstjenesterne indtil han altså i 1975 blev ansat ved kirken her i Lem.

Der er ikke mange, tror jeg, der kan prale af så langt et virke som kirkesanger, – ikke fordi Kirk er typen, der overhovedet kunne finde på at prale af noget som helst! Men jeg tror heller ikke, der er nogen, der nogensinde har været i tvivl om, at kirkesangerembedet for Kirk altid har været andet og mere end et stykke lønnet arbejde. Jeg ved, at han bl.a. har sat en stor ære i at få lov til at følge med i sognets liv – ved dåb, konfirmation, vielser og begravelser. Og selvom han ganske vist selv synes han har været meget optaget af den rent tekniske del af sit arbejde og derfor ikke altid været så opmærksom på og deltagende i den øvrige del af gudstjenesten, som han måske gerne ville have været, så synes jeg netop, at han samtidig har formået at være en aldeles aktiv og lyttende kirkegænger.

Det er i høj grad vanedannende at gå i kirke, har han sagt, – man bliver med andre ord afhængig af at komme i kirke, nogen gør i al fald, ogKirk, ja, han er nok blevet det – ligesom det omvendte er sket, dvs. kirken og vi, der har vores daglige arbejde i kirken er nok også blevet afhængige af ham. Et af mine personlige højdepunkter i gudstjenesten det er måske den sidste del af den. For det første dér, hvor Kirk beder udgangsbønnen bl.a. med ordene: „Herre, jeg takker dig af hele mit hjerte“,… for der er ingen tvivl om, at Kirk virkelig takker af hele sit hjerte…og når jeg hører de ord, så ved jeg, – også selvom jeg måske synes jeg fik leveret en elendig prædiken og burde have valgt nogle helt andre salmer og meget andet kunne være gjort bedre, ja, så var det alligevel det hele værd. Og for det andet så er der de par minutter under postludiet, hvor Kirk og jeg tager plads ved siden af hinanden på den øverste bænk, og hvor han af og til skriver en lille venlig hilsen på en lap papir, som jeg taknemmeligt stopper i lommen.

Jeg takker ham – af hele mit hjerte.
Anna-Mette Korshøj Jørgensen

Fotograf: Bjarne Kanstrup

Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.