En familiebegivenhed gjorde at vi måtte tage til København med DSB. Turen hjemad fra Nørreport mod hovedbanegården bragte os over Bispetorv hvor vi så at Vor Frue Kirke var åben.

Omkring 21:50 gik vi ind i denne prægtige kirke. Meningen var først at vi lige ville se, hvordan den så ud indvendig, men på en spiseseddel så vi, at der var andagt med nadver kl. 22.00, den oplevelse ville vi have med. Da vi havde sat os på en af de bagerste bænke, hørte vi sang fra oven. Det lød, som var det en engel. Dog var det ”bare” kirkesangeren, men godt lød det. Et par min. i hel meddelte præsten i mikrofonen, at andagten inden længe ville begynde, og at det foregik oppe i korbuen, hvor der var placeret stole. Vi rejste os derfor og begav os op ad kirkegulvet til korbuen, hvor der havde samlet sig nogle stykker, jeg vil tro der var omkring 10-15. Der var mulighed for at tage en salmebog, hvori der var vedlagt et program og et sanghæfte.

Det startede med en fællessang fra hæftet. Sangen bestod kun af nogle få sætninger, men disse gentog man flere gange, så det fik længde som en salme. Derefter skulle vi i fællesskab læse noget op fra biblen, som stod i programmet. Det foregik sådan, at den ene halvdel læste et par linjer højt sammen, og derefter fortsatte den anden halvdel af menigheden med et par linjer. Andagten fortsatte så med endnu en fællessang fra hæftet og en bøn. Denne bøn blev bedt af en af de tilstedeværende. Så sagde præsten nogle ord, og menigheden svarede med sang. Præsten læste så nogle vers fra Lukasevangeliet, og vi svarede, da læsningen var slut. En salme fra salmebogen blev sunget, og så var det tid til en kort prædiken. Da denne var slut, begyndte ”englen” fra før at synge igen, og endnu engang lød det rigtig godt.

Efter endt solosang blev der bedt bordbøn, sunget en salme, sagt nogle ord af præst og menighed på skift, sunget endnu en salme, og til sidst, inden nadveren begyndte, bedt nadverbøn og fadervor. Nadveren foregik ikke helt, som man måske havde regnet med. Alle rejste sig op, og brødet blev sendt rundt på et lille fad, så hver enkelt tog et stykke og sendte så fadet videre til den nærmeste med ordene Dette er Jesu legeme. Da brødet var nået rundt, gik præsten rundt med vinen, så de der havde lyst, kunne dyppe brødet i vinen. Som slutning på nadveren gik alle rundt og gav hinanden hånden med ordene Guds fred!

Andagten sluttede af med velsignelsen og en salme fra salmebogen. Det var en noget anderledes andagt/gudstjeneste, end man er vant til, men dog ganske spændende og interessant at være med til, og bestemt noget der kan anbefales.