Inger Støjberg (V) havde i fredags den 21. november et møde med transportminister Lars Barfoed, i den fortsatte kamp på egnen for at få en højresvingsbane til Vium-krydset. Om mødet siger hun:
– Jeg synes transportministeren og jeg havde et godt og fornuftigt møde. Jeg fik dog ingen endelig afklaring på, om vi får en højresvingsbane eller ej. Men jeg opgiver bestemt ikke endnu.
Hun fortsætter:
– Jeg mener stadig, at en svingbane i Vium-krydset er den eneste måde, hvorpå vi kan få et forsvarligt og langtidsholdbart trafiksikringsprojekt. Jeg vil derfor blive ved med at give projektet min fulde støtte.
For yderligere information: 33 37 54 56