I hvert fald hvis det står til Socialdemokraterne. Ideen kommer fra en af socialdemokraternes mange byrådskandidater Michael Halle, der siger: ”Der vil blive tale om et symfoniorkester for børn og unge i alderen 10-18 år, og det er tanken, at orkestret skal være tilknyttet Skive Musikskole, og derigennem sikres et højt kvalitetsniveau” oplyser han.
Skive er ikke det eneste sted i landet hvor man har børne- og ungdomssymfoniorkestre, og det at børn i en tidlig alder lærer at være en del at et alsidigt og spændende musikalsk fællesskab, som det er at være en del af et symfoniorkester, har en lang række menneskelige og udviklingsmæssige fordele. Samtidig kan det være med til at samle de mange elever der allerede går på musikskolen, i et større og musisk mere udfordrende ensemble.
”Vi er hos socialdemokraterne stolte af, at have et tæt og godt samarbejde med Skive Musikskole, og er glade for den meget unikke beliggenhed skolen har fået, takket være Kaj Ove Madsen. Rammerne er perfekte, og qua et meget højt fagligt niveau i lærerstaben, lykkes det gang på gang, at udsluse det ene store talent efter det andet fra skolen, som allerede når de forlader Resenlund, er godt i gang med en musikalsk uddannelse og karriere” siger Michael Halle, der i øvrigt selv er aktiv udøvende musiker (sanger), og fra barnsben, selv har en solid sangmæssig grundskoling.
Hos Socialdemokraterne mener vi, at tiden nu er moden for at udvide samarbejdet yderligere med Musikskolen, og vil derfor i det kommende byråd arbejde på, at der arbejdes videre med planerne om etablering af et Ungdomssymfoniorkester i Skive, med base på Skive Musikskole på Resenlund. Tanken er, at symfoniorkestret skal være for børn og unge fra hele regionen, finansieret dels af kommunerne og dels ved sponsorater. ”Det er selvfølgelig ikke helt gratis” siger Michael Halle ”men vi tror på, at det i høj grad vil være medvirkende til sætte Skive endnu tydeligere på landkortet, når det gælder musiklivet, og det kan meget vel kan gå hen og blive en af de hjørnestene, vi i hele det samlede Skive kommune, vil være rigtig stolte af fremover.”