Hermed omtale af den kommende weekends snig- & danmarkspremierer.
Torsdag d. 11. juni har Cinema3 Snigpremiere på Anders Matthesens nye komedie “Sorte Kugler” med Anders Matthesen i hovedrollen som den fallerede ejendomsmægler ”Axel Klein”. Filmen er instrueret af Anders Matthesen og med manuskript af Anders Matthesen.
Den fallerede ejendomsmægler Alex Kleins (Anders Matthesen) liv er på katastrofekurs. Ikke nok med at markedet og hans karriere ligner en Trabant fra før Murens fald, han har også en kone (Iben Dorner) med succes. Og en familie med irriterende vaner. Og kunder med dårlig smag og for mange penge. Og 14-årige baristaer, som tror de kan kende forskel på højlandskaffe indsamlet af jomfruer ved midnatstide og den fra Brugsen. Så der er rigeligt at være bitter over. Det er han så. Meget. Så meget, at da det en dag går hen og bliver alvor, er han ikke helt udstyret til at ride stormen af på den empatiske måde…
Fredag d. 12. juni har Cinema3 Danmarkspremiere på stop-motion animationsfilmen “Coraline – Et eventyr som ikke kan beskrives med ord”. Filmen er instrueret af Henry Selick, manden bag den legendariske ”The Nightmare before Christmas”, og Henry Selick har også skrevet filmmanuskriptet på basis af den prisvindende forfatter Neil Gaimans roman Coraline.
Den 11-årige Coraline er både nysgerrig og modig. En dag opdager hun en parallelverden via en en hemmelig dør i familiens nye hus. Den minder meget om den verden hun kender, bortset fra at hendes forældre ikke har travlt med deres arbejde, men derimod giver hende masser af opmærksomhed. Da hendes mor i den nye verden forsøger at få hende til at blive for altid, må den modige Coraldine bruge alle sine evner for at vende tilbage.
Find mere information under diverse links nedenfor.
Sorte Kugler – Snigpremiere torsdag d. 11. juni – (Danmarkspremiere fredag d. 12. juni)
Med Anders Matthesen, Thomas Hartmann, Linda P., Søren Rislund, Iben Dorner Østergaard.
Ejendomsmægleren Alex Klein er under pres. Ejendomsmarkedet er gået i stå, og Alex forsøger pga. store økonomiske problemer at sælge sin pragtfulde luksusvilla. Da Alex ikke kan få solgt villaen, bringer det hans stilling i firmaet i fare og gør hans gæld større og større. Samtidig er han tvunget til at bo i en lejlighed i Københavns Nordvest kvarter med sin kone og datter.
Alex er ved at gå op i limningen. For lidt søvn, en stresset hverdag, for meget rødvin og en bane coke i ny og næ. Overskuddet til familien kan efterhånden ligge på et meget lille sted. En dag, hvor presset har været særlig stort, går det galt. På sin sidste tur i firmabilen taber Alex en kop kaffe i skødet, kører lige ind i en anden bil og mister bevidstheden.
Mens hans krop ligger på operationsbordet, vågner Alex op og finder sig selv som deltager i et absurd game-show et sted mellem liv og død. Alex skal nu – guidet af den veloplagte quizvært Lurifax – forskellige udfordringer igennem for at vinde sit liv tilbage. Ved at gennemleve episoder fra virkeligheden skal han arbejde med sine dårlige sider. Alex får således chancen for at blive et bedre menneske og dermed få sit liv tilbage. Dette kan dog kun lykkes, hvis Alex optjener en masse hvide point-kugler.
Problemet er bare, at Alex har det med at tiltrække sorte kugler…
Hjemmesider:
http://www.sortekugler.dk/
http://www.facebook.com/pages/Sorte-Kugler/12366179115?ref=ts
http://www.myspace.com/sortekugler
Filmtrailer/forfilm:
http://dk.filmtrailer.com/cinema/1891/Sorte+Kugler.html
http://www.dr.dk/DR2/premiere/trailers/web/sortekugler.htm
Coraline – Danmarkspremiere fredag d. 12. juni
Med dansk tale af Emma Sehested Høeg, Sebastian Alstrup, Louise Mieritz, Niels Olsen, Søren Spanning, Ulla Jessen, Pia Rosenbaum og Peter Zhelder.
Da Coraline udforsker sit nye hjem, finder hun, at bag den lille, låste dør i stuen er der bare en mur. Men hvem ville dog bygge en dør ind til en mur? Ville det ikke være spændende, hvis der bare nogen gange var en gang på den anden side… som førte til en anden verden? For Coraline går den drøm i opfyldelse. Hun finder bare den samme verden bag døren – den samme, men på en måde bedre; hvor mor har tid til at lave lækker hjemmelavet mad, hvor forældrene har tid til at snakke og er cool, hvor naboerne er spændende, og hvor haven er et blomstrende paradis at udforske… Det er meget tillokkende for Coraline at vælge at blive hos hendes Anden Mor og Anden Far i den Anden Verden, men der er en pris for det behagelige liv på den anden side af døren. Ikke bare for hende selv, men også for hendes rigtige mor og far. Coraline bliver nødt til at overvinde store farer og ikke mindst sin egen frygt for at få sat tingene rigtigt på plads igen i denne stop-motion animationsfilm efter Neil Gaimans roman.
Hjemmesider:
http://www.uip.dk/uipweb/feature/Coraline/index.html
http://coraline.com/
http://www.filminfocus.com/focusfeatures/film/coraline/
Filmtrailer/forfilm:
http://dk.filmtrailer.com/cinema/1501/Coraline.html
http://www.dr.dk/DR2/premiere/trailers/web/coraline.htm
http://www.apple.com/trailers/focus_features/coraline/