Medlemmer af det nu nedlagte KAD (Kvindeligt arbejderforbund) huskede nærgående spørgsmål, når de skulle ansættes på B&O i de gode tider i 60’erne.

Overværkfører Gunnar Rasmussen stod for ansættelsessamtalerne. Hvor mange børn havde vi ? Var vi gravide ? Hvordan ville vi få børnene passet, hvis de blev syge ? Den slags spørgsmål blev vi udsat for.

Det kunne være hårdt at sidde ved båndet. Nogen gik hinanden på nerverne. For værkførerne var det opgaven, at få mest mulig pres på båndet. Vi sad 17 på en række, og de var meget dygtige til at få de hurtigste placeret først på båndet, så de kunne skubbe på alle de andre. Der var piger, der følte sig presset til at tage ting med hjem. De sad så og lavede noget af arbejdet derhjemme for at følge med i akkordræset.

Når vi havde så travlt, lavede vi fejl. Derfor blev der ansat en, der skulle kontrollere, hvor mange fejl vi lavede. Var der fejl, blev der hængt nogle hvide sedler på, så den ene radio blev mere juletræsagtig end den anden. Derefter blev vi præsenteret for dem. Engang i 60’erne fandt de endda på, at vi skulle trækkes 5 kr. i lønnen for hver fejl, vi lavede. Det fungerede kun et halvt års tid, men de blev ved med at hænge sedler på, og så skulle vi selv rette fejlene.

Læs videre: http://www.etext.dk/bang-olufsen-i-skive-fra-et-kad-perspektiv/