Min far, Johannes Jensen, fortalte en historie om en sur lusebefængt barnepige (kone), der gav hele familien lus, da hun ikke kunne holde sig af sengen.

Plagen stoppede først senere, da de fik besøg af en handlekraftig hjemmesygeplejerske

” ………. jeg husker en gammel kone, som skulle passe os engang, hvor mine forældre ikke var hjemme. Det var ellers noget som sjældent skete, at de begge var væk. Hun var ikke særlig renlig og vi kunne ikke lide hende. Hun var sur og da vi skulle i seng blev vi bare tørret lidt i hovedet med en sur karklud.

En dag var far og mor væk en hel dag, til hvad husker jeg ikke noget om. Vi blev bare jaget ud af den gamle kone. Hun ville have ro, men vi blev jo sultne og listede ind. Vi så, at hun lå og sov i fars og mors senge. Hun blev meget arrig men kom dog op.

Da mine forældre kom hjem, kunne far se, at der havde ligget i sengene og han blev meget vred. Det kunne vi i første omgang ikke forstå. Men vi blev snart klar over grunden. Hun var nemlig fuld af lopper og lus og det har mine forældre nok vidst. Udyrene var vi nært aldrig kommet af med. Nu var vores sengetøj ikke det allerbedste, særlig galt var madrasserne. De var fyldt med tang og det var et eldorado især for lopperne.”

Læs videre her: http://www.etext.dk/en-lusebefngt-barnepige-og-en-handlekraftig-hjemmesygeplejerske/