Lørdag var dagen, hvor de yngste cykelentusiaster fra Balling og omegn mødtes i børnehaven Tumlegården. Tumlegårdens støtteforening arrangerede årets cykelsponsorløb. 40 børn deltog i løbet, der var tilrettelagt med 4 løb svarende til de 4 grupper børnene til dagligt er opdelt i. De mindste af børnene kørte inde i Tumlegården. De ældste børn kørte et løb rundt om Tumlegården. Efter løbene var der naturligvis medaljeoverrækkelse, hvilket var en stor begivenhed for alle.
For første gang blev arrangementet afholdt om formiddagen med mulighed for efterfølgende frokost, hvilket blev en stor succes. 70 personer valgte at spise deres frokost i Tumlegården. Der skal lyde en tak til de frivillige, der havde stegt frikadeller og lavet kartoffelsalat til dagen og tak til Daglig Brugsen i Balling for sponsorering til frokosten.
Børn og voksne havde en rigtig dejlig dag i Tumlegården. Tak til alle der deltog og til alle der sponsorerede børnene. Overskuddet fra dagen bliver brugt til en dobbeltsporet rutsjebane til Tumlegården.
Allerede igen lørdag den 29. maj mødes børn og voksne igen til en dag i Tumlegården.
Her afholdes der arbejdsdag fra kl. 9 – 15.
Den 10. juni afholdes der aktivitetsdag i Tumlegården, hvor der vil være aktiviteter for børn om dagen, og hvor Støtteforeningen arrangerer fællesspisning om aftenen.
Tumlegårdens
Støtteforeningen
Foto: Tumlegården
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.